Billetter i salg til sæsonens første Derby

Søndag den 12. august spiller vi sæsonens første Derby på hjemmebane, og billetterne til dette opgør er nu i salg. Til kampen kan du købe billige billetter fra 100 kr. Hvis du køber abonnement til alle vores Superliga- og Pokalhjemmekampe er Derbyet inklusiv, og prisen er fra kun 79 kr. pr. måned.

Kom billigst muligt til Derby - Kun 100 kr.


FCK-fans kan købe billetter til reducerede priser på Øvre UNIBET (B) samt C1 og C2 så længe lager haves. På Øvre UNIBET (B) er prisen 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn, mens de på C1 og C2 koster 125 kr. for voksne og 75 kr. for børn. Det er priser, der er lavere end til normale Superligakampe.

Du køber billet til de reducerede priser her

Vi gør opmærksom på, at alle afsnit her er FCK-afsnit.

Køb abonnement fra 79 kr. pr. måned.


Med et abonnement får du et kort, som du ikke skal huske at forny hver sæson. Vi giver dig i stedet mulighed for at tegne et løbende abonnement på Sektion 12, Familietribunen eller Nedre C. Priserne starter fra 79 kr. pr. måned for voksne og 49 kr. pr. måned for børn. Så får du et billigt kort, som aldrig udløber og kan følge dig resten af livet. 

For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende betalingsmåned + 1 måned.

Der er også stadig det klassiske sæsonkort. Sæsonkort koster fra 995 kr. for Sektion 12 til 3.699 kr. for et Platinkort med alle kampe inklusive de europæiske. 

Du kan læse mere om abonnement og sæsonkortet her.

Kortholdere på DFDS Familietribunen
DFDS Familietribunen vil til denne kamp være forbeholdt udeholdets fans, og Familietribune-kortholdere vil derfor skulle have en erstatningsbillet. Alle Familietribune-kortholdere vil derfor modtage en mail herom. 

Billetter sælges kun til tidligere billet- eller sæsonkortkøbere.
Til denne kamp har vi ligesom til Derbyet i maj lavet en sikkerhedsforanstaltning, som betyder, at vores billetsystem automatisk godkender køb, såfremt man har købt billetter eller sæsonkort i indeværende eller sidste sæson. Hvis dette ikke er tilfældet, bliver man afvist inden købet.

Billetter til udebaneafsnittet vil blive solgt gennem Brøndby IF.