På søndag afvikler vi indendørsturnering for vores samarbejdsklubber, Blue & White Banner Cup 2015. Det er en stor turnering med 26 hold fordelt på A- og B-rækker.

Storskærm, statistik og stadionspeaker

Der vil være en festlig kulisse i Karlslunde Hallerne. Der vil blandt andet være storskærm ligesom i Telia Parken, hvor vi også har hentet vores faste stadionspeaker, Thomas Høg Henriksen, der vil sidde bag mikrofonen under turneringen. Derudover har vi også player stats fra kampene, så alle kan følge med i toplister inden for redning, mål og assists.

Første kamp spilles kl. 10.30 – og vi forventer at være færdige omkring kl. 16.00.

Klokken 13.00 vil flere spillere fra førsteholdstruppen kigge forbi og skrive autografer.

Alle FCK-fans er velkommen til at kigge forbi og hjælpe til med at skabe god stemning. Der er gratis adgang.

Vi glæder os til at se jer alle i Karlslunde Hallerne, der ligger på adressen: Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde.