C-tribunen i Parken

C-tribunen nærmer sig udsolgt til fredagskampen d. 18. oktober

I næste uge venter der en fredagskamp i Parken, når vi tager imod Vejle i 3F Superligaen d. 18. oktober kl. 19, hvor der er allerede fyldt godt op på C-tribunen. 

Dér er der nemlig nu kun få hundrede pladser tilbage på tværs af både Øvre og Nedre, og der er ligeledes åbnet op for flere pladser på A-tribunen (afsnit A4). 

Stor Familietribune på hele D-tribunen
Mange af byens børn har efterårsferie, når kampen spilles, hvorfor vi med god grund kan forvente flere af de yngste F.C. Københavnere på lægterne, end vi normalt ville gøre med kick-off kl. 19.

Familietribunen, der har aktiviteter for børn og unge og familievenlige rammer, vil denne gang fylde hele D-tribunen, da fans af udeholdet er placeret i afsnit A11.

>>> BILLET.FCK.DK

I morgen, torsdag d. 10. oktober, kl. 11:00 (FCK+ abonnenter får adgang kl. 10:00) bliver der frigivet yderligere pladser til salg på Familietribunen og Sektion 12 efter billet-abonnenternes frist.

Fredagskamp fra nogle af Parkens bedste pladser med spisning og åben bar inden kick-off
Kampen kan opleves fra nogle af Parkens bedste pladser med spisning og åben bar i eksklusive omgivelser inden kick-off med priser fra 999 kr. (799 kr. eks. moms) per person. 

>>> Læs mere om VIP-mulighederne her