Cheftræneren er tilfreds
- Selvom FC Nordsjælland havde smidt point fredag aften, så var planen stadig den samme i dag. Vi gik efter en sejr. Vi havde lidt nerver på i starten, men overtog så kampen, og var i fuld kontrol gennem det meste af kampen.
- Vi havde chancerne til at score, det skete desværre ikke – men samtidig afholdt vi dem fra at komme frem til nogle chancer. Jeg tror også at Brøndby virkede meget godt tilfredse med at få et point. Havde vi fået scoret det mål som vi fortjente, så tror jeg det havde givet spillerne det boost, der havde sikret os en fortjent sejr.
At vinde mesterskabet var Ariël Jacobs ganske godt tilfreds med.
- Jo, jeg har en god følelse lige nu, men det har man altid, når man har vundet et mesterskab.
- Jeg overtog et hold der var nede efter sidste sæson, og vi har så bare bygget mere og mere på dette hold – og det betød, at vi kunne gå på vinterpause med et forspring på 12 point. Vi startede så godt efter nytår, men løb ind i nogle pointtab ved påske – men siden da har vi holdt fokus, og har gjort hvad vi skulle – og det har nu sikret os mesterskabet!