Michael Tykgaard fløjter på fredag

Clattenburg dømmer udekampen mod Leverkusen

UEFA har en gang tidligere påsat den 39-årige englænder til en europæisk FCK-kamp. Det var i august 2010, hvor Clattenburg dømte F.C. Københavns kamp mod FC BATE Borisov i 3. kvalifikationsrunde til UEFA Champions League.  

CLATTENBURG OG F.C. KØBENHAVN
Mark Clattenburgs eneste FCK-kamp var ovennævnte kamp mod FC BATE Borisov i august 2010. Den første kamp var sluttet 0-0 i Hviderusland, og derfor så det særdeles lyst ud for F.C. København da César Santin og William Kvist efter knapt en halv time havde bragt F.C. København foran 2-0. Men lyset blinkede to gange inden pausen, for der passerede FC BATE Borisov to gange Johan Wiland, og pludselig var det gæsterne, der var videre i turneringen på reglen om udebanemål.

Det lykkedes dog for F.C. København at vinde kampen, efter 59 minutter viste Dame N’Doye klassen og sendte bolden ind bag Veremko i hviderussernes mål. Det blev kampens sidste mål, og dermed var F.C. København klar til to playoff-kampe mod Rosenborg BK – og som alle sikkert husker, så endte det hele lykkelig med dansk deltagelse i gruppespillet.

DANSKE HOLD OG CLATTENBURG
Udover F.C. Københavns kamp mod FC BATE Borisov i 2010, har ingen danske klubhold haft Mark Clattenburg som dommer i de europæiske turneringer.

Det danske A-landshold har haft Mark Clattenburg som dommer en enkelt gang. Det var en EM-kvalifikationskamp frem mod EM 2008, modstanderen var Liechtenstein, og Danmark vandt opgøret med 4-0 på scoringer af Morten Nordstrand (2), Martin Laursen og Jon Dahl Tomasson.

CLATTENBURG OG BAYER 04 LEVERKUSEN
Mark Clattenburg har ikke dømt Bayer 04 Leverkusen i de europæiske turneringer.

DE ØVRIGE DOMMERE
Liniedommere: Simon Beck og Jake Collin
4. dommer: Darren Cann
Additional Assistant Referees (bagliniedommere): Anthony Taylor og Lee Stephen Mason