Lars Rønbøg, Getty Images
Cornelius: Vi er spændte
24/02 2016 12:54
4 dage tilbage: Andreas Cornelius glæder sig til at komme i gang efter en lang vinterpause. Det sker som bekendt, når Esbjerg kommer på besøg i Telia Parken på søndag.
- Det bliver fedt at komme i gang. Jeg glæder mig til, at sæsonen starter. Jeg synes, vi har haft en god opstart, og vi ser frem til at vise vores niveau, som ser rigtig fornuftigt ud, siger Andreas Cornelius og fortsætter.
- Vi står godt. Vi har været solide og lavet gode præstationer i vores træningskampe, hvor vi har vundet dem alle, og på det personlige plan har jeg fået scoret tre mål her i opstarten. Jeg føler, jeg er kommet fint i gang og har haft en god opstart. Her hjælper det selvfølgelig også, at holdet fungerer, samt at der er god konkurrence. Det hæver niveauet hos os alle sammen, mener han og sætter derefter ord på de følelser, han står med med blot 4 dage tilbage til forårspremieren.
- Det bliver ikke nervøsiteten, der kommer til at trykke. Vi glæder os. Men vi er spændte. Det bliver spændende at komme ud og spille om point igen. I den forbindelse mener jeg ikke, at Esbjerg er et hold, der bør volde os problemer. Vi skal have tre point – ja, det skal vi i stort set alle vores hjemmekampe.