CV: Vi er ok tilfredse

CV om aftenens kamp: - En god præstation

Carsten V. Jensen: 

- En god præstation! Shakhtar Donetsk har helt sikkert nogle spillere af høj kvalitet. Jeg synes, vi starter godt. Vi er gode med bolden og skaber chancer. Omvendt vi må også indrømme, at vi er under pres. Men vi forsvarer målet godt, og vi har også brug for de tilfældigheder, der gør, at de ikke får et mål, som kan gøre kampen spændende.

- Det var en kamp, hvor vi viser, hvad der skal til for at slå et hold som Shakhtar Donetsk, der hvert eneste år spiller i Champions League. Jeg synes det var en rigtig flot præstation. Vi forsvarer boksen godt, og vi forsvarer vores mål godt. Det handler international fodbold også om. Kampen i dag var en god øvelse i det, der møder os, når vi forhåbentlig skal ud og spille flere af den her type kampe.

- Der er kun 48 timer til finalen, og vi har været i træningslejr i 10 dage nu. Så nu får vi se, hvordan vi får sat holdet sammen mod Spartak Moskva. Vi kommer i hvert fald til at tænke os godt om.


Lars Jacobsen: 

- Det var en kamp mod et godt hold med nogle rigtige gode spillere. Det er hold, som spiller Champions League hvert år, og som anslået har spillere til flere hundrede millioner kroner. Så individuelt er de nok stærkere end os, men med lidt held og dygtighed formåede vi at vinde kampen. Det er vi selvfølgelig glade for.

- Vi skal selvfølgelig være opmærksom på, at der er ting, vi skal forbedre, men alt i alt er Shakhtar Donetsk en god skalp i den fase, vi er i lige nu med det her hold. Vi har ikke engang trænet en måned.

- Vi spiller for at vinde finalen. Det er kendetegnende for det her hold, at vi altid spiller for at vinde – også i træningskampe. Der var ikke så mange, der havde regnet med, at vi ville spille os i finalen hernede så tidligt på sæsonen. Det er flot, og nu går vi selvfølgelig efter at vinde den. Selvom resultatet ikke er altafgørende, så vil vi gerne slutte Copa del Sol af med en god præstation.