- Ja, det var noget af en voldsom rejsedag. Fem timer hjem fra Tyrkiet. Og så lige et par timer hjemme og vende. Derefter af sted igen. Jeg kan godt mærke, at jeg har siddet ni timer i et fly, så det er klart, at det sidder lidt i kroppen, fortæller Danny Amankwaa, der fik et godt udbytte ud af sit U21-ophold i Tyrkiet.
- Jeg fik spilletid i begge kampe og fik vist mig godt frem. Det var en rigtig god tur for mig, siger Danny Amankwaa, der trods den hårde rejseaktivitet er glad for at være kommet i gang med træningslejren her i Portugal.
- Det er rigtig godt at komme i gang. Jeg skal bruge denne her træningslejr til at vise mig frem, få lidt kamptræning og gøre alt, hvad jeg kan for at overbevise trænerteamet om, at jeg skal være med blandt de startende elleve, når sæsonen går i gang, slutter Danny Amankwaa.
Holdet spiller sin første kamp i morgen mod Dynamo Moskva. Kampen sendes direkte på TV3 SPORT 1 klokken 21.00 dansk tid.