Delaney: En kæmpe oplevelse

Thomas Delaney: En kæmpe oplevelse
- Super ærgerligt at jeg ikke får scoret, og jeg tror kun lige den manglede et par millimeter. Men ellers var det stort med debuten, og det var en kæmpe oplevelse. Jeg er jo vant til 2. division, men jeg kan godt mærke at dagens medspillere er noget bedre. 

Johan Wiland: Dejligt at redde straffesparket
- Det var en god kamp, men jeg havde ikke det store at lave. Det var sjovt med de mange lokale der var mødt frem for at støtte deres hold, og jeg synes faktisk at Nordvest gør det meget godt, specielt må jeg rose deres målmand som spiller en meget flot kamp. Det var dejligt at redde straffesparket, men det er det jo altid, og det var også noget jeg var ganske god til i Sverige.

Dame N'Doye: Som angriber er det jo altid rart at score
- Det var en fin kamp, og vi kan da godt mærke at Nordvest ikke helt har samme niveau som vi er vant til. Men vi skulle jo vinde, og derfor glæder det mig da også at jeg scorer to mål, for som angriber er det jo altid rart at score.

Thomas Kristensen: Jeg var glad for at få 90 minutter
- Knæet holdt og jeg var glad for at få 90 minutter, for jeg kan da godt mærke jeg er lidt rusten. Nordvest gjorde hvad vi havde forventet, men vi afholder dem fra at score og scorer så selv fire mål, og dermed har vi vel afgjort det inden returkampen i PARKEN.

William Kvist: Jeg er meget tilfreds
- De gjorde alt hvad de kunne, men jeg synes vi viser at vi er professionelle og jeg er meget tilfreds med dagens resultat, og mon ikke at Nordvest får svært ved at indhente vores føring i PARKEN.

Martin Vingaard: Vi burde nok have vundet større
- Vi burde nok have vundet større, for vi tilspiller os rigtig mange chancer. De kunne nok også have scoret, men heldigvis så redder Wiland deres straffespark. Om mit eget spil kan jeg kun sige, at jeg i dag synes jeg viser at jeg er klar.