Europa League lodtrækning
UEFA Europa League

Dem kan vi trække i Europa League Q2

IFK Göteborg (Sverige), Coleraine FC (Nordirland) eller B36 Tórshavn (Færøerne) er vores mulige modstander, når UEFA mandag kl. 13.00 trækker lod til 2. kval.runde til Europa League.

Det blev resultatet af den puljeinddeling, UEFA har lavet her til aften.

Sådan foregår lodtrækningen
Der er 12 puljer, der hver består af tre seedede (nr. 1-3) og tre useedede hold (nr. 4-6). Der er to glaskugler med nr. 1-3 i den ene skål, og nr. 4-6 i den anden, og først tager UEFA én kugle fra den ene og én fra den anden og placerer i en tredje skål, hvor de blandes.

Hvis den første kugle fx er nr. 2, og den anden er nr. 6, så mødes alle de hold i de 12 puljer, der har fået nr. 2 og nr. 6 - og alle holdene med nr. 2 har hjemmebane.

Holdnumrene i vores pulje er:
1 Motherwell
2 FCK
3 The New Saints
- - -
4 IFK Göteborg
5 Coleraine FC
6 B36 Tórshavn

Dato
Kampen spilles torsdag den 17. september, og kun én kamp - dvs enten hjemme eller ude.

Tidligere møder
Vi har ikke før mødt nogen af de tre mulige modstandere i de europæiske turneringer, men vi har mødt IFK i Royal League. Vi har mødt svenske og nordirske hold før i europæiske turneringer, men aldrig et færøsk.
 

>> Læs også: Europæisk overblik med alle kampdatoer m.m.