Den 4. pokalkamp mod AGF

Den 4. pokalkamp mod AGF

F.C. KØBENHAVN VS AGF I DBU POKALEN
Tre gange tidligere er F.C. København og AGF tørnet sammen i DBU Pokalen, og i to af tilfældene har F.C. København trukket det længste strå.

Det første møde mellem de to klubber var i efteråret 1995. Kampen blev spillet i Parken, og her kunne de 5.448 tilskuere se Martin Jørgensen og Palle Sørensen sikre århusianerne en 2-0 sejr.

To år senere – altså i efteråret 1997 – mødtes de to klubber igen i DBU Pokalen, og igen var det F.C. København der var hjemmehold. Diego Tur bragte F.C. København foran 1-0 i 1. halvleg, og den føring så længe ud til at holde kampen ud – men i det 85. minut scorede Carsten Hallum og sendte dermed kampen i forlænget spilletid. I den forlængede spilletids 2. halvleg hovedstødte Morten Falch og bragede Bjarne Goldbæk dog en 3-1 sejr i land til F.C. København.

Den seneste pokalkamp mellem de to klubber var sidste forårs pokalfinale i Telia Parken. Her skød Nicolai Jørgensen F.C. København i front efter 29 minutter, men lige inden pausefløjtet fik Duncan bolden i nettet til 1-1. Kampen endte dog med en københavnsk 2-1 sejr, for med 12 minutter tilbage af kampen sikrede William Kvist F.C. København klubbens 7. pokaltitel.

Pudsigt nok har F.C. København været regerende pokalvinder i alle de tilfælde hvor AGF har været modstanderen – og det er jo også tilfældet, når de to klubber mødes den 5. april 2017.

ET MØDE MELLEM TO REKORDKLUBBER
Når F.C. København og AGF mødes i kvartfinalen, er det samtidig en dyst mellem de to danske klubber, der har været i flest pokalfinaler (dog har AaB været i det samme antal pokalfinaler som F.C. København).

F.C. København har været i 11 pokalfinaler – og har vundet syv af dem – men AGF har været i 12 pokalfinaler, hvor det et blevet til sejr i ni af dem. De to klubbers seneste pokalfinale var, som nævnt ovenfor, pokalfinalen i maj 2016. F.C. København vandt finalen 2-1.

TOP-5, Flest danske pokalfinaler
12 AGF (9 sejre, 3 nederlag)
11 F.C. København (7 sejre, 4 nederlag)
11 AaB (3 sejre, 8 nederlag)
9 Esbjerg fB (3 sejre, 6 nederlag)
8 Brøndby IF (6 sejre, 2 nederlag)

F.C. Københavns vej til kvartfinalen i DBU Pokalen
3. runde, 26. oktober 2016
Jammerbugt FC 1-6 F.C. København
0-1 Aboubakar Keita (5’), 0-2 Rasmus Falk (29’), 0-3 Mads Roerslev (47’), 0-4 Julian Kristoffersen (59’), 1-4 Anders Rosengren (69‘), 1-5 Nicklas Røjkjær (79, 1-6 Nicklas Røjkjær (82‘)

4. runde, 1. marts 2017
B93 0-3 F.C. København
0-1 Julian Kristoffersen (23’), 0-2 Kasper Kusk (27’), 0-3 Kasper Kusk (49’)

AGF’s vej til kvartfinalen i DBU Pokalen
2. runde, 31. august 2016

Aalborg Freja 0-5 AGF
0–1 Simon Gasberg (1’), 0–2 Danny Olsen (7’), 0–3 Morten Duncan Rasmussen (18’), 0–4 Danny Olsen (40’), 0–5 Morten Duncan Rasmussen (43’)

3. runde, 26. oktober 2016
Holbæk 1-3 AGF
0–1 Niklas Backman (19’), 1-1 Simon Ustrup (31’), 1–2 Kasper Junker (42’), 1–3 Christopher Oikonomidis (90’)

4. runde, 15. marts 2017
AC Horsens 1-3 AGF
1-0 Delphin Tshiembe (7’), 1–1 Kasper Junker (62’), 1–2 Kasper Junker (81’), 1–3 Kasper Junker (86’)

F.C. Københavns 7 pokalsejre
2016, AGF 1-2 F.C. København
2015, FC Vestsjælland 2-2/2-3 F.C. København (efter forlænget spilletid)
2012, AC Horsens 0-1 F.C. København
2009, AaB 0-1 F.C. København
2004, AaB 0-1 F.C. København
1997, F.C. København 2-0 Ikast FS
1995, AB 0-5 F.C. København

AGF’s 9 pokalsejre
1996, AGF 2-0 Brøndby IF
1992, AGF 3-0 B1903
1988, AGF 1-1/2-1 Brøndby IF (efter forlænget spilletid)
1987, AaB 0-3 AGF
1965, KB 0-1 AGF
1961, AGF 2-0 KB
1960, AGF 2-0 Frem Sakskøbing
1957, AGF 2-0 Esbjerg FB
1955, AGF 4-0 Aalborg Chang

F.C. Københavns 4 pokalnederlag
2014, AaB 4-2 F.C. København
2007, F.C. København 1-2 OB
2002, F.C. København 1-2 OB
1998, Brøndby IF 4-1 F.C. København

AGF’s 3 pokalnederlag
2016, AGF 1-2 F.C. København
1990, Lyngby 6-1 AGF (omkamp, første kamp endte 0-0)
1959, Vejle 1-0 AGF (omkamp, første kamp endte 1-1)