Den afsluttende træning før Lillestrøm
Under forholdsvis vekslende vejrforhold gennemførte Byens Hold i dag den afsluttende træning inden torsdagens UEFA Cup kamp mod norske Lillestrøm SK.
Af Jan Eliassen
Inden træningen gik i gang, var Ståle Solbakken og spillerne til rådighed for den internationale presse – fra Danmark og Norge – og her kunne man blandt andet høre Ståle Solbakken sige:
- Der er pres på os, for hvis ikke vi vinder kampene mod Lillestrøm, så er vi færdige med europæisk fodbold i år – men det samme var tilfældet inden mødet med Beitar sidste år, og her vandt vi jo, så vi er vant til presset, og vi viste jo mod Cliftonville, at vi kan yde en solid professionel indsats når det gælder.
Herefter blev dørene lukket, og Ståle og det øvrige trænerteam kunne så gennemgå de sidste taktiske øvelser – hvorefter start-elleveren spillede en omgang bold mod 11 udvalgte fra den resterende trup.
FCK.DK fangede disse stemningsbilleder fra dagen før dagen:
Fotos: Carl Redhead