Det 6. opgør mod Club Brugge KV

Det 6. opgør mod Club Brugge KV

F.C. KØBENHAVN OG GRUPPE G 
Få er nok i tvivl, men F.C. København kom fint fra land i dette gruppespil i UEFA Champions League, da den første udekamp mod FC Porto endte 1-1. I gruppens anden kamp slog de engelske mestre fra Leicester City FC belgiske Club Brugge KV med 3-0, og satte sig dermed på gruppens 1. plads. 

I den kommende spillerunde tager F.C. København imod Club Brugge KV, mens FC Porto skal på besøg i Leicester. 

F.C. Københavns kampe i gruppe G: 
19.09.2016: FC porto 1-1 F.C. København 
27.09.2016: F.C. København vs Club Brugge KV 
18.10.2016: F.C. København vs Leicester City FC 
02.11.2016: Leicester City FC vs F.C. København 
22.11.2016: F.C. København vs FC porto 
07.12.2016: Club Brugge KV vs F.C. København 

F.C. KØBENHAVN vs BELGISKE HOLD 
F.C. København har syv gange mødt belgiske hold i de europæiske turneringer, og har indtil videre vundet to kampe, spillet to kampe uafgjort og tabt tre gange. 

To af de syv kampe har været mod Royal Standard de Liege, og det gik knapt så godt, da begge kampe blev tabt i gruppespillet i EUFA Europa League i 2011, mens det til gengæld – med en enkelt undtagelse – er gået meget godt mod Club Brugge KV. F.C. Københavns seneste kampe mod Club Brugge KV var i Telia Parken i november 2014, her vandt belgierne sikkert med 4-0, men i de fire resterende opgør mod holdet fra Brügge, er det gået godt, for de er fordelt på to sejre og to uafgjorte. 

F.C. Københavns syv kampe mod belgiske hold: 
17.12.2008: Club Brugge KV 0-1 F.C. København 
29.09.2011: Royal Standard de Liege 3-0 F.C. København
15.12.2011: F.C. København 0-1 Royal Standard de Liege
01.08.2012: F.C. København 0-0 Club Brugge KV 
08.08.2012: Club Brugge KV 2-3 F.C. København 
23.10.2014: Club Brugge KV 1-1 F.C. København 
06.11.2014: F.C. København 0-4 Club Brugge KV 

Danske klubber vs Club Brugge KV i de europæiske klubturneringer
15 gange er danske klubber tørnet sammen med Club Brugge KV i de europæiske turneringer, og det er belgierne der har det statistiske overtag. Ud af de 15 kampe har Club Brugge KV vundet syv af dem, fire kampe er vundet af de danske hold og fire kampe er endt uafgjort. 


Fem af de 15 kampe har været kampe i et gruppespil, mens de resterende 10 kampe har været kvalifikationskampe, og hvor det altså har været knald eller fald for de involverede mandskaber. Her er belgierne fire gange gået videre, mens det blot en enkelt har været det danske hold, der er gået videre i turneringen – og det danske hold var F.C. København tilbage i 2012.








CLUB BRUGGE KV’S VEJ TIL GRUPPESPILLET 
Tirsdagens modstandere kvalificerede sig til gruppespillet via det belgiske mesterskab i sidste sæson. Club Brugge KV vandt grundspillet med 64 point for 30 kampe (21 sejre, en uafgjort og otte nederlag). 

Belgierne har en ligastruktur der minder om den nye danske model, dog med den undtagelse, af hvor man i Danmark kommer til at tage alle point med over i den afgørende fase af sæsonen, så halveres pointene i Belgien. Club Brugge KV tog derfor 32 point med i slutspillet, og her fortsatte de med at være det bedste hold. Club Brugge KV hentede 22 ud af 30 mulige point i slutspillet, og blev belgiske mestre med syv point ned til RSC Anderlecht på 2. pladsen og yderlige fem point ned til KAA Gent på 3. pladsen. 

Som belgiske mestre indtrådte Club Brugge KV direkte i gruppespillet. 

CLUB BRUGGE KV OG DEN HJEMLIGE LIGA 
Club Brugge KV skød sæsonen i gang med en 2-1 sejr over Royal Standard de Liège i den belgiske Supercup. Starten på ligaen haltede lidt, men på det seneste ser det ud til, at Club Brugge KV så småt er ved at komme i gang. 

Efter de første otte runder er Club Brugge KV at finde på 7. pladsen med 13 point. De 13 point er kommet i hus efter sejre over KV Mechelen (2-0), KSC Lokeren (1-0), AS Eupen (3-2), Royal Excel Mouscron (3-0) samt en 2-2’er mod Royal Standard de Liège. Derudover har tirsdagens modstandere tabt til KV Oostende (0-1), KV Kortrijk (1-2) og Waasland-Beveren (0-1). 

Club Brugge KV’s seneste kamp var fredag aften. Her vandt de sikkert med 3-0 ude over Royal Excel Mouscron, og dermed peger pilen faktisk fremad for tirsdagens modstandere. For hvor det ikke gik så godt i starten af sæsonen, går Club Brugge KV ind til tirsdagens kamp med sejr i de seneste tre kampe, fordelt på to ligakampe og en 3-1 sejr over Lomme United i 1/16-finalen i den belgiske pokalturnering.

>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet