Duel mellem rovdyr
17/09 2005 00:00
I skrivende stund er resultatet fra vores UEFA Cup-kamp mod Hamburger SV ikke kendt, men til gengæld kan jeg konstatere, at heller ikke stærke OB kunne stoppe vores pointmæssige fremmarch i årets udgave af SAS Ligaen.
Sejren på Fionia Park var sæsonens niende i ti kampe (inklusive UEFA Cup), og endnu engang var det en stærk defensiv, der var grundlaget for triumfen. Selv når vi er presset, som i 1. halvleg i Odense, udstråler holdet en stor ro og tro på egne evner. Og med indsatsen i 2. halvleg var sejren på sin plads - ikke mindst i lyset af, at OB faktisk ikke skabte de store målchancer.
Ambitiøse ulve
På søndag står vi overfor FC Midtjylland, der er en af de andre ambitiøse klubber med den klare målsætning at udfordre F.C. København og klubben fra vestegnen i toppen af dansk fodbold. Og indtil videre har der været ganske godt bid i ulvene, som i sidste sæson sluttede på en fornem 3. plads i SAS Ligaen. Og også i indeværende sæson hænger midtjyderne godt på i toppen af det felt, der jagter de to tophold.
Ligesom F.C. København har FCM en hård europæisk kamp i benene, når de løber ind på PARKENs græs. Med udsigt til trætte ben i slutningen af kampen kan opbakningen fra vores fans blive en ganske betydelig motivationsfaktor. I den forbindelse er det en fornøjelse at konstatere, at vi nu har endog meget stor opbakning såvel hjemme som ude, hvilket senest blev bevist med en formstærk indsats af de mange fans, der var i Odense i søndags.
Med tre point kan vi for alvor lægge afstand ned til midterfeltet, men kampene mod FCM er aldrig nemme. Og også på søndag må vi imødese halvanden times hårdt arbejde i en kamp, der måske byder på et gensyn med den tidligere FCKer, Christian Traoré. Lad os tage godt imod ham.
Tilskuer nummer 3 millioner
For en enkelt fan vil kampen mod FC Midtjylland blive helt speciel. Han eller hun repræsenterer nemlig tilskuer nummer 3 millioner til en FCK-hjemmekamp i landets bedste række i 14 sæsoner. Den pågældende fan fortjener en stor hyldest af publikum, idet han eller hun har været med på hele rejsen med F.C. København. Personen var således også til stede ved F.C. Københavns første kamp i det, der dengang hed Superligaen: 2-1-sejren over B1909 på Østerbro Stadion den 16. august 1992. I fællesskab med Carlsberg vil vi sørge for, at Mr. eller Miss 3 Mio. vil blive behørigt begavet, og tillige vil målscorerne fra kampen i 1992 ønske tillykke. FCK-målene blev sat ind af FCK-legenderne Michael Manniche og Lars Højer, mens B1909s mål blev scoret af den senere FCK-er Jacob Svinggaard. Et stort velkommen tilbage på grønsværen til alle tre.
Nyt FCK-magasin
Søndag den 20. november vil et nyt magasin om F.C. København se dagens lys. Magasinet, der endnu ikke er navngivet, bliver på over 100 sider i høj papirkvalitet, og det vil udkomme mindst fire gange om året. Det er ambitionen at udvikle et magasin, der i form og indhold udfordrer den gængse måde at tænke magasin på.
Omdrejningspunktet bliver naturligvis de personligheder, som udgør FCK-universet på banen, i kulisserne og på lægterne på Danmarks nationalstadion. Der er ufatteligt mange gode historier i FCK, og det glæder mig meget, at vi nu får en spændende og solid platform at fortælle dem fra.
Afslutningsvis velkommen til spillere, ledere og tilskuere fra FC Midtjylland.
Med venlig hilsen
Flemming Østergaard