Federico Santander i aktion

En ægte 6-points kamp

Endnu en vigtig kamp venter onsdag aften kl. 20, hvor vi skal forsøge at øge afstanden til Hobro IK fra fire til syv point - men med jysk sejr skiller kun ét point.

Vores kampe mod Hobro IK

  K V U T Score
I alt 7 4 1 2 9-8
Hjemme 5 3 1 1 5-4
Ude 2 1 0 1 4-4

Vi har mødt Hobro IK en gang tidligere i denne sæson. Det var i slutningen af juli, og hvis ikke du kan huske hvem der scorede målene, har det sin logiske forklaring i, at opgøret sluttede 0-0. Husker du heller ikke resten af kampen, kan du (gen)se highlights her: 


Godt styr på Hobro IK
Vores allerførste møde med Hobro IK var i Telia Parken i august 2014, hvor oprykkerne noget overraskende vandt 3-0. Vi fik dog revanche allerede i oktober 2014, hvor vi på udebane hentede en 2-0-sejr, blandt andet på et fremragende mål af Nicolai Jørgensen:


Siden har vi også haft nogenlunde styr på Hobro, bortset fra 2-4 nederlaget i maj 2016, hvor vi netop havde sikret mesterskabet. 

Hobro IK i foråret
Der har været forholdsvis stille i Hobros transfervindue. De har fået Frans Dhia Putros fra FC Fredericia samt Alexander Baun fra Skive IK. Indtil videre er det dog kun Putros, der har fået spilletid.

I den forgangne weekend tabte Hobro 1-2 hjemme til FC Midtjylland og fortsatte deres knapt så gode start på foråret: ét mål i tre kampe og kun ét point. 

Hobro ligger lige nu nummer 7 med 28 point for 22 kampe (syv vundne, syv uafgjorte og otte tabte) og en målscore på 28-28. Dermed har de fire point op til os og skal i den grad bruge en sejr for at bevare et realistisk håb om at slutte i top-6.

Top-3 på Hobros topscorerliste er Pål Alexander Kirkevold (13 mål), Quincy Antipas (6 mål) og Björn Kopplin (3 mål). Der er dog gået noget af farligheden af Kirkevold, der ikke scoret i hans seneste syv Superligakampe.