En hård gang træning

Her til formiddag trænede F.C. Københavns spillere. Nogle stod over, da de skulle spille øresundskamp senere på dagen (klokken 18 i Herfølge), mens andre plejede småskader.

Kim Madsen var syg, men skulle være frisk igen i morgen.

Ellers kan der berettes om en god stemning på anlægget. Hans Backe har indtil videre brugt den lange pause til en taktisk finpudsning til de sidste seks kampe.

Det var koldt og blæsende, og spillerne virke da også godt mørbanket efter den første træning - de fleste af dem skulle i gang igen efter der havde været frokost.

Her klokken 18 er der som sagt Ørestad Cup i Herfølge. Der er fri entré til Herfølge Stadion, hvor kampen spilles.