En klasse bedre

Vinteren havde holdt sit indtog i Danmark i ugen op til efterårets næstsidste spillerunde, men selv om der lå masser af sne på Randers-kanten, var der dog tale om en grøn-svær – men også en middel-svær bane, som var både våd og glat.  For første gang dette efterår havde mestrene ikke Dame N’Doye med på grund af den lyskeskade han pådrog sig i onsdags i Kazan, og i stedet startede Kenneth Zohore i angrebet sammen med César Santin.

Og den unge angriber, der i mere end én forstand fortjener betegnelsen ”stort talent”, kunne med lidt held have bragt gæsterne tidligt i front, hvor han sendte hele tre kvalificerede afslutninger af sted mod Randers-målet. Et kanonhug med venstrebenet, som David Ousted var ved at tabe ind over målstregen, endnu et venstre-hug, som Ousted med en fornem redning afværgede helt ude ved den ene stolpe, og et godt hovedstød, som keeperen dog også nåede at få fat i.

I det afvekslende og chancerige første kvarter var Movsisyan dog endnu tættere på i den anden ende, da han fik en lang aflevering nede fra Søren Jensen, slap forbi Antonsson og lobbede bolden over Johan Wiland - og på den ene opstander. Også Grønkjær fik en god skudmulighed i feltet, efter et Pospech-indlæg ikke blev clearet ordentligt, men hans afslutning blev rettet af til hjørne.

Siden fulgte et lille kvarter, hvor der var væsentligt længere mellem afslutningerne, men hvor gæsterne kontrollerede begivenhederne udmærket mod et Randers-mandskab, der tydeligvis satsede på dødbolde og kontrachancer – og Ove Christensen har garanteret også advaret mod individuelle fejl i bagkæden, men ikke desto mindre var det en sådan, der banede vej for det københavnske føringsmål kort før den halve time. Søren Pedersen var uopmærksom, da han i en helt ufarlig situation ville spille på tværs til Issah Ahmed, så Santin kunne stjæle bolden, spurte ned i feltet og iskoldt lægge den forbi Ousted over i det lange hjørne.

Det blev behørigt fejret af de medrejsende FCK-fans, der så sit snit til at entre løbebanen og danse en lille snedans, inden de igen fortrak til det lille, men dog nogenlunde ryddede afsnit, der var blevet tildelt dem bag det mål, som Wiland vogtede i 1. halvleg.

Her skete der til gengæld ikke alverden i resten af halvlegen, selv om hjemmeholdet efter scoringen var kommet bedre med i kampen og i perioder også fik lagt et udmærket tryk, men egentlige chancer blev det ikke til – og heller ikke i den modsatte ende. Hjemmeholdet vil nok mene, at uafgjort ville have været passende at have med til pausen, men lidt forenklet sagt, så kunne Movsisyan bare have sparket den ind i starten, ligesom Santin gjorde, da muligheden bød sig. Og så var der jo lige de der Zohore-drøn…

Den optimisme randrusianerne havde med til 2. halvleg fik ikke lette betingelser mod et superkoncentreret FCK-mandskab, der holdt kampen i et jerngreb og holdt bolden godt i rækkerne. Zohore forsøgte flere gange at bruge sin fysik og speed til at komme fri, og man må imponeres over, hvordan den 16-årige gut igen formåede at gøre sig gældende på det her niveau.

Det var da også ham, der fremtvang det hjørne, der førte til løvernes 2-0-scoring, som Pospech headede ind efter en times spil. Eller måske snarere skuldrede, men han fik i hvert presset sig over og foran Tidiane Sane ved fjerneste stolpe og dirigeret Bolaños’ hjørne i netmaskerne.

Fem minutter senere havde Lorentzen en udmærket afslutning fra hjørnet af feltet, som Wiland for en sikkerheds skyld viftede til hjørne, men ellers var der ikke på noget tidspunkt optræk til spænding om udfaldet.

Og med et kvarter igen blev det definitivt afgjort, da David Ousted lod et Grønkjær-skud fra kanten af feltet smutte mellem handskerne. Resten af kampen var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, men det blev ved de 3-0 og en indiskutabel sejr, der sendte mestrene hele 19 point foran OB – et forspring, der holder sig, hvis fynboerne taber i den sene aftenkamp i Brøndby.