En ordentlig afslutning
02/12 2005 00:00
På nuværende tidspunkt har F.C. København allerede spillet 25 kampe i dette efterår, og kampen mod Viborg søndag er afslutningen på SAS Ligaens efterår. Pointhøsten har været rekordstor og i det hele taget har det været et resultatmæssigt stort efterår, hvor holdet i de hidtidige 25 liga, pokal og UEFA Cup kampe kun har tabt to gange. Hele truppen er indstillet på at krone det flotte efterår med en ordentligt afslutning, og det må således gå ud over vore gæster fra Viborg FF.
Efter et par bløde halvlege kom vi stærkt tilbage sidste søndag med powerfuldt pasningsspil og god kontrol overalt på banen i udekampen mod AaB. Opgaven mod Viborg kommer utvivlsomt til at ligne netop denne kamp, uagtet at kampen foregår i PARKEN, idet vi kan regne med en afventende modstander med en forstærket midtbane vil forsøge at bremse vort opspil og hurtigt søge at vende spillet. Vi skal derfor sætte tempo på vort eget pasningsspil og få modstanderne ud at løbe maximalt.
Viborg har også haft en meget fin halvsæson indtil nu og har på imponerende vis fulgt med i toppen af ligaen. Søndagens kamp er derfor et veritabelt topopgør. Med en sejr over Viborg kan vi skabe et afgørende hul ned til tredjepladsen, mens Viborg omvendt med fuld gevinst kan melde sig tilbage i den absolutte top. Der er således meget på spil i denne topkamp. En ting er dog sikker, og det er, at vi på DR's tekst TV (side 220!) i de næste godt tre måneder kan nyde synet af F.C. København øverst i tabellen uanset udfaldet af dagens kamp - et syn jeg personligt altid har nydt særdeles meget!
Med afslutning af halvsæsonen er det også tid til at sige farvel til de spillere, som forlader os med udgangen af 2005. Vi skal sige tak til Christian Lønstrup, Ole Tobiasen (p.t. udlejet til AaB) og Carsten Fredgaard. Vi ønsker dem selvfølgelig held og lykke med deres videre virke, hvor det så ender med at blive og takker for deres indsats for F.C. København gennem årene.
I afskedens stund er det så glædeligt at konstatere, at "for de gamle der faldt, er der ny overalt". Vort talentudviklingsarbejde har igen manifesteret sit høje niveau, og vi kan på søndag i PARKEN fejre KB's juniorhold, der har hjemført Danmarksmesterskabet efter en flot sæson. Der er uden tvivl mange talenter på det hold, som vi formentlig vil se i SAS Ligaen i fremtiden - det ser vi frem til.
Vi mangler fortsat to vigtige kampe i Royal League, bl.a. torsdagens opgør i PARKEN mod BIF. Til denne kamp vil vi også sige farvel til vor dygtige cheftræner gennem fire år, men i dag handler det om årets sidste hjemmekamp - topopgøret mod Viborg FF.
Velkommen til topfodbold i PARKEN
Med venlig hilsen
Niels-Christian Holmstrøm