Som de fleste nok har bemærket, har det regnet i København hele dagen. Det betød blandt andet, at træningsbanerne på Peter Bangsvej stod delvist under vand, og man flyttede derfor træningen til andre steder.

En del spillere var ude på en længere løbetur, mens andre tog en tur i styrkerummet. Et par stykker plejede nogle småskader oppe på første sal af KB-Hallen, hvor massørerne holder til.

I morgen fløjtes der først op til træning klokken 16.00, hvor der er en gang lukket træning i PARKEN, forud for torsdagens opgør mod FK Obilic.