Ulvene gæster Telia Parken

Et kig på søndagens modstander

FC Nordsjælland i denne sæson
Søndagens kamp er et opgør mellem Superligaens nummer 2 (F.C. København) mod nummer 5 (FC Nordsjælland), men det er ikke mange runder siden, at det var nordsjællænderne, der sad på ligaens 2. plads. 

Efter 10 runder lå FC Nordsjælland nemlig på 2. pladsen med 20 point, men nederlag i deres seneste tre Superligakampe har betydet, at FC Nordsjælland i tabellen er blevet overhalet af både F.C. København, Brøndby IF og Randers FC. De tre nederlag har været mod SønderjyskE (2-3), AaB (0-1) og FC Midtjylland (0-2). 

FC Nordsjælland har hentet 12 af deres 20 point på hjemmebane. De er kommet i land via fire sejre mod henholdsvis FC Vestsjælland (3-2), Esbjerg fB (3-2), FC Midtjylland (2-1) og OB (2-1). FC Nordsjælland har endnu ikke spillet uafgjort hjemme på Farum Park i denne Superligasæson. 

Udover Superliga spilles der jo også pokalfodbold, men i DBU Pokalen er FC Nordsjælland ikke længere med. Faktisk blev de allerede sendt ud i pokalmørket i 2. runde, hvor de noget overraskende tabte 4-5, efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, til SC Egedal fra Danmarksserien. 

FC Nordsjællands trup 
Det nordsjællandske trænerteam har udtaget følgende trup til kampen mod F.C. København: 
David Jensen, Runar Alex Runarsson, Ivan Runje, Pascal Gregor, Andreas Maxsø, Anders 'AC' Christiansen, Uffe Bech, Patrick Mtiliga, Martin Vingaard, Morten Nordstrand, Joshua John, David Moberg Karlsson, Emiliano Marcondes, Kasper Lorentzen, Mathias Hebo, Nicklas Mouritsen, Marcus Ingvartsen og Adam Örn Arnarson.

 De tre mest benyttede FCN-spillere i denne sæson er keeper David Jensen samt forsvarerne Ivar Runje og Pascal Gregor. Alle tre har spillet samtlige 13 Superligakampe fra start til slut.

Derudover har Mario Ticinovic, Martin Vingaard og Uffe Bech også fået spilletid i de 13 Superligakampe, men ikke fra start til slut i alle kampene. Ticinovic får dog ikke spilletid i søndagens kamp, da han afsoner den første af to karantænedage.

FC Nordsjællands topscorerliste (Superligaen) 
7 mål, Uffe Bech
3 mål, Kasper Lorentzen
2 mål, Joshua John

Derudover er Kim Aabech også noteret for to Superligamål, men han spillet nu for AGF. Kristian Lindberg, Ivan Runje og Martin Vingaard har alle tre scoret et Superligamål. 

FORDELING AF SUPERLIGAMÅL 
FC Nordsjælland har scoret 17 Superligamål i denne sæson. Blot fire af dem er scoret i 1. halvleg, mens de resterende 13 mål alle er sat ind efter pausen. 

Det nordsjællandske defensiv har tilladt 19 scoringer imod, fordelt 7-12 før og efter pausen. 

SELVMÅL (SUPERLIGAEN) 
Der er lavet syv selvmål i denne Superligasæson, og FC Nordsjælland har lavet hele tre af dem – og i alle tre tilfælde var det på hjemmebane, at nordsjællænderne lavede selvmålet (mod FC Vestsjælland, SønderjyskE og AaB). 

FC Nordsjælland har ikke nydt godt af nogle selvmål i denne Superligasæson. 

STRAFFESPARK, KORT OG CLEAN SHEETS (SUPERLIGA 2014/15) 
Tildelte straffespark til FC Nordsjælland: 2 (scoret på det ene af dem) 
Straffespark begået af FC Nordsjælland: 1 (redning mod Esbjerg fB) 
Røde kort til FC Nordsjælland-spillere: 1 (Mario Ticinovic) 
Clean sheets FC Nordsjælland: 2 (15% af kampene) 

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com