Et opgør mod et østrigsk storhold

Et opgør mod et østrigsk storhold

I den igangværende Thermenland Cup vandt Rapid Vienna den anden ”semifinale” med 2-1 over tjekkiske Banik Ostrava. Selvom de østrigske myndigheder havde dikteret at F.C. København skulle møde Rapid Vienna ligegyldigt hvad - for at undgå tilskueruroligheder ved en eventuel rent østrigsk finale - så bliver det med Rapids sejr over Banik Ostrace, og Løvernes sejr over Sturm Graz, alligevel de to rigtige hold der tirsdag aften spiller finale.

 

Af Jan Eliassen
Dermed venter endnu en østrigsk modstander, og denne gang er det et de klassiske østrigske storhold, for Rapid Vienna er med 32 mesterskaber holdet med flest nationale mesterskaber, og dertil kommer yderligere 14 vundne pokalfinaler.

 
Rapid Viennas dominans i Østrig er dog ikke hvad den har været, selvom klubben har vundet to mesterskaber i dette årtusinde. Specielt de meget ambitiøse folk bag Red Bull Salzburg ser ud til at være klar til at overtage magten i Øst-rig, og det var da også netop spillerne fra Red Bull Salzburg der snuppede titlen i år, og dermed overtog titlen som mester fra Rapid Vienna, der havde vundet titlen året før.

 

I den forgangne sæson var det som sagt Red Bull Salzburg der vandt – og de havde et forspring på fire point ned til Rapid Vienna – der så selv havde et forspring på henholdsvis otte og ti point ned til FK Austria Wien og Sturm Graz – og dermed burde Rapid Vienna i teorien være en smule bedre end det Sturm Graz hold som F.C. København mødte og spillede 2-2 med i fredags.

 

I den forgang sæson var det dog ikke fordi Rapid Vienna havde krammet på Sturm Graz. I efteråret fik delte de to hold point da de mødtes i Graz, og her i foråret måtte Rapid Vienna endda konstatere at Sturm Graz kunne forlade Wien med alle tre point via en 1-0 sejr. 

 

I opgøret mod Sturm Graz sluttede deres to farligste spillere sidste sæson med henholdsvis 15 og 12 mål, men det er intet at sammenligne med de to der sidste år var med til at gøre Rapid Vienna til ligaens mest scorende hold. 89 mål scorede Rapid Vienna sidste sæson, og deres to primære ”hitmen” var Erwin Hoffer med 27 mål og Stefan Maierhofer med 23 mål – førstnævnte scorede også sejrsmålet mod Banik Ostrava – men her på FCK.DK er vi ret sikre på, at Ståle og Bård har omtalt de to herrer i optakten til tirsdagens opgør?

 

Tirsdagens kamp bliver altså et opgør mellem Danmarks og Østrigs mest scorende hold, så der skulle være en god chance for at de fremmødte tilskuere bliver belønnet med en målrig kamp.

 

Rapid Vienna er stiftet helt tilbage i 1898, og har altid kæmpet med Austria Wien om at være Østrigs største klub – men da Rapid er ni mesterskaber foran, så vil de fleste fans af Rapid nok mene at de er de største – og klubben er da også den Wiener-klub der har de fleste tilhængere. Som en lille fodnote, kan nævnes at Rapid Wien rent faktisk også vandt det tyske mesterskab i 1941 – men det var jo også på et tidspunkt, hvor Tyskland og Østrig hang lidt mere sammen end de gør den dag i dag.