FCK.DK
Facts før kampen mod Randers FC
15/09 2015 11:14
OM DOMMERNE
Det er den 32-årige Mads-Kristoffer Kristoffersen, der skal lede slagets gang onsdag aften, når F.C. København hjemme i Telia Parken tager imod Randers FC.
Mads-Kristoffer Kristoffersen har dømt F.C. København 13 gange i Alka Superligaen, og de 13 kampe er fordelt på fem FCK-sejre, fire uafgjorte og fire sejre til modstanderne.
Det er første gang Mads-Kristoffer Kristoffersen skal dømme F.C. København mod Randers FC i Superligaen.
Mads-Kristoffer Kristoffersen har aldrig dømt straffespark til F.C. København, men har tildelt FCK’s modstandere et enkelt. Det gik til AaB i september 2014, Nicklas Helenius scorede på Stephan Andersen.
Hvad angår røde kort, har Mads-Kristoffer Kristoffersen to gange udvist en FCK’er i Superligaen. De to udviste er Mathias ’Zanka’ Jørgensen og Christian Poulsen
Liniedommerne er Derya Oguz og Brian Qvist. Kampens 4. dommer er Benjamin Leander, mens opgaven som dommerudvikler er tilfaldet Bill René Hansen.
KARANTÆNE-INFORMATION
I søndagens kamp mod AaB fik F.C. København et enkelt gult kort. Det skete i det 57. minut, hvor Jakob Kehlet uddelte en advarsel til William Kvist, desværre var kortet til seks strafpoint, og dermed har William ”fri” på onsdag.
F.C. Københavns strafpoint i denne Superligasæson er fordelt på: Daniel Amartey (30), Thomas Delaney (16), William Kvist (16) og Mathias ’Zanka’ Jørgensen (3).
Ingen FCK’ere er i skrivende stund i karantænefare – medmindre der uddeles røde kort.
Randers FC har ingen spillere i karantæne til onsdagens kamp.
F.C. KØBENHAVN vs Randers FC
F.C. København har mødt Randers FC 27 gange i Alka Superligaen, og de 27 kampe er fordelt på 15 sejre, seks uafgjorte og seks nederlag. Målscoren er i F.C. Københavns favør, og lyder lige nu på 41-22.
15 af de 27 kampe er spillet i Telia Parken, og her har F.C. København hentet 10 sejre over Randers FC, tre kampe er sluttet uafgjort og blot to gange har Randers FC taget alle tre point med hjem. På hjemmebane er målscoren 26-11.
Det er som regel jævnbyrdigt når F.C. København møder Randers FC, og sidste sæsons tre Alka Superligakampe mod Randers FC blev da fordelt på en sejr, en uafgjort og et nederlag. Udover kampene i Superligaen mødtes de to klubber også i DBU Pokalens kvartfinale. Dette opgør var også lige, og først efter 120 målløse minutter lykkedes det for F.C. København i straffesparkskonkurrencen af få besejret randrusianerne.
Statistiske facts i samarbejde med danskfodbold.com
?