Randers FC i DBU Pokalen 2014/15

Torsdagens modstandere fra Randers FC har spillet tre pokalkampe i denne sæson, og har i de tre kampe scoret i alt 10 mål, mens der blot er blevet lukket et enkelt mål ind.

23. september 2014

Kolding B 1-7 Randers FC

29. oktober 2014

Lyngby BK 0-2 Randers FC

26. november 2014

Randers FC 1-0 Silkeborg IF (e.f.s)

Topscorerliste Randers FC i DBU Pokalen

2 mål, Mikael Ishak

2 mål, Viktor Lundberg

2 mål, Jeppe Tverskov

Derudover har Edgar Babayan, Jonas Kamper, Kasper Junker og Nicolai Brock-Madsen alle scoret en enkelt gang.

Randers’ historie i pokalturneringen

I tiden som ”Randers FC” har klubben vundet turneringen en enkelt gang. Det var i sæsonen 2005/06 hvor Randers FC – endda som 1. divisionshold – vandt finalen med 1-0 over Esbjerg fB efter forlænget spilletid. Den enlige målscorer var Karsten Johansen.

Randers FC har også tabt en enkelt pokalfinale, det var i 2012/13 sæsonen hvor Esbjerg fB fik hævn for ovenstående nederlag – og meget passende vandt finalen med 1-0. Matchvinder ved den lejlighed var Youssef Toutouh!

Derudover har Randers – under navnet ”Randers Freja” – også hevet pokaltitlen i land i 1967 (1-0 over AaB), 1968 (3-1 over Vejle) og 1973 (2-0 over B 1901).

>> Husk du kan spille på kampen hos UNIBET

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com