Truppen til træningslejren

Facts om torsdagens kamp

OM DOMMERNE
Kampens dommer er den 35-årige Mete Kalkavan. De to liniedommere er Ceyhun Sesiguzel og Suleyman Ozay. Kampens 4. dommer er Serkan Cinar. Alle fire er fra Tyrkiet.

Mete Kalkavan har ikke tidligere dømt F.C. København, og har heller ikke dømt andre danske klubber i de europæiske turneringer. F.C. Københavns seneste kamp med en tyrkisk dommer, var den 6. december 2012, hvor F.C. København på hjemmebane spillede 1-1 mod FC Steaua Bucuresti.

Der er ikke påsat målliniedommere i 2. kvalifikationsrunde i UEFA Europa League.

KARANTÆNE-INFORMATION
Matthew Cook fra Newtown AFC fik rødt kort i returkampen mod Valetta FC. Dermed sidder han udenfor med karantæne i det første opgør mod F.C. København.

Mikael Antonsson og Zanka fik rødt kort i den sidste kamp i sidste sæsons gruppespil mod Torino FC. Dermed har de karantæne til torsdagens kamp.   

Karantænereglerne i UEFA Europa League ganske kort. Rødt kort giver normalt en karantænedag. Det kræver tre gule kort at få den første karantænedag. Gule kort nulstilles efter playoff-runden og en karantænedag optjent via et gult kort i sidste playoff-kamp skal ikke afsones. Karantæne grundet et rødt kort skal altid afsones.

OM EUROPA-LEAGUE
Kampen på torsdag er 1. kamp i 2. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League. Returkampen spilles i næste uge, torsdag den 23. juli, på Latham Park i Newtown, Wales.

Taberen af de to kampe er færdig med europæisk fodbold i dette efterår, mens vinderen kvalificerer sig til 3. kvalifikationsrunde. Lodtrækningen til 3. kvalifikationsrunde finder sted den 17. juli i Nyon, altså allerede inden returkampen mod Newtown AFC. Kampene i 3. kvalifikationsrunde skal umiddelbart spilles den 30. juli og 6. august.

Statistiske facts i samarbejde med danskfodbold.com

>> Spil på kampen hos vores foretrukne betting-partner, Unibet.