Falk før Lugano: Vi skal løfte os sammen
”Vi skal løfte os som hold og som klub efter nogle præstationer, der ikke har været gode nok fra vores side, hverken som hold eller individuelt."
Rasmus Falk ser frem til vores første kamp i Europa League-gruppespillet, når schweiziske FC Lugano er gæster i Telia Parken torsdag kl. 18.55.
En del af vores identitet
"Lugano-kampen er en god mulighed for at løfte os, og vi vil gerne skabe en god oplevelse for alle, der kommer ind til kampen og for os selv som gruppe,” siger Falk.
”De europæiske kampe er en del af vores identitet, og jeg tror, at det er godt for os med en kamp på internationalt niveau, vi kan bruge til at bringe os op i tempo og tilbage på sporet i."
"Nu skal vi bruge de næste dage til at lære en masse om vores modstander og arbejde med vores eget spil på træningsbanen," siger Falk.
Den særlige energi
Efter en række udekampe i træk glæder han sig nu til en hjemmekamp.
”Jeg glæder mig altid til at spille hjemme i København, og de europæiske kampe har altid en særlig stemning. Vi skal gå ud for at skabe den her særlige energi, vi kan sammen med vores fans, og vi vil virkelig gerne levere en stærk præstation og få en god start på det her gruppespil, som vi skal kæmpe for at gå videre fra,” siger Rasmus Falk.
Du kan sikre dig plads til alle vores europæiske hjemmekampe i gruppespillet fra 295 kroner. Se mere her: