Falk før PSV: Vi er klar til et nyt brag
Torsdag aften venter en af sæsonens helt store aftener i Parken, når vi møder PSV i returkampen i 1/8 finalen i Conference League. Den første kamp var en vild omgang, der endte 4-4 og nu skal alt afgøres torsdag aften.
”For det første, så bliver det mega fedt med en stor europæisk aften i fyldt Parken," siger Rasmus Falk.
"Det er noget helt særligt, og en af grundene til, at F.C. København er en fantastisk klub at spille for, så vi glæder os alle sammen, og vi er klar til et nyt brag.”
>> Officielt FCK-PSV-halstørklæde - se her
Inde i et rigtigt godt flow
Falk og holdkammeraterne kommer med en frisk sejr mod FC Midtjylland i bagagen.
”Vi er inde i et rigtigt godt flow, og sådan en sejr giver masser af energi og lyst til at spille igen med det samme," siger Falk.
"Selvfølgelig kunne nogle af os godt mærke vores ben i det sidste kvarters tid i Herning, men vi arbejder hårdt for hinanden og truppens bredde går også, at vi kan skifte på nogle positioner fra kamp til kamp og i løbet af kampene, uden det er gået ud over kvaliteten."
"Samtidig har vi fået en helt vild opbakning både ude og hjemme, som giver noget ekstra energi.”
Vi har en god mulighed
Falk var ikke en del af vores hold i gruppespillet, efter han blev skadet i playoff-kampen mod Sivaspor i august.
”Jeg savnede at være en del af de kampe, og derfor var det også fedt at mærke den intensitet, der er i internationale kampe i den første kamp mod PSV, som var helt vild."
"Nu skal vi gøre alt for at tage et skridt videre i Europa, og jeg synes, at vi har en god mulighed. Ikke mindst fordi det skal afgøres i Parken, hvor vi ved, at vi kan skabe store resultater mod store klubber."
"Vi kender PSV's kvalitet, men vi har også vist, at vi kan gøre ondt på dem, så alt er åbent, synes jeg,” slutter Rasmus Falk.
- - - -
Du kan stadig sikre dig plads til den store europæiske aften i Parken lige her.
Faktaboks: Europæiske FCK-kampe Top 10
- William Kvist 90
- Pierre Bengtsson 76
- Mathias Zanka 63
- Rasmus Falk 58
- Hjalte Nørregaard 56
- Dame N'Doye 55
- Peter Ankersen 51
- Thomas Delaney 50
- César Santin 47
- Mikael Antonsson 46