F.C. København har et godt tag på Esbjerg fB

F.C. København har et godt tag på Esbjerg fB

F.C. KØBENHAVN VS ESBJERG FB 
45 gange har F.C. København mødt Esbjerg fB i Alka Superligaen, og 24 gange er F.C. København løbet med sejren. 12 kampe er endt uafgjort og ni gange har esbjergenserne vundet. Målscoren i de 45 kampe lyder på 77-50. 

Ud af de 45 Superligakampe er 22 af dem blevet spillet på udebane, og her har F.C. København vundet otte gange, spillet ni gange uafgjort og tabt fem gange. Målscoren i Esbjerg er med 28-25 stadig marginalt i F.C. Københavns favør. 

I det seneste lange stykke tid har F.C. København virkelig haft krammet på esbjergenserne, for i de seneste 19 indbyrdes opgør i Superligaen har Esbjerg fB blot vundet en kamp, og man skal helt tilbage til den 19. marts 2008, for at finde den seneste Esbjerg-sejr i Esbjerg. 

FACTS, DE TRE KAMPE MOD ESBJERG FB I SIDSTE SÆSON
26. juli 2015, Esbjerg fB 1-2 F.C. København 
0-1 Marvin Pourié (25’), 0-2 Nicolai Jørgensen (41’), 1-2 Mikkel Vestergaard (84’) 
9.255 tilskuere 

28. februar 2016, F.C. København 2-1 Esbjerg fB 
1-0 Federico Santander (26’), 1-1 Bjørn Paulsen (41’), 2-1 Nicolai Jørgensen (54’) 
 16.874 tilskuere 

26. maj 2016, Esbjerg fB 1-4 F.C. København 
1-0 Kevin Mensah (33’), 1-1 Federico Santander (61’), 1-2 Nicolai Jørgensen (67’), 1-3 Federico Santander (69’), 1-4 Nicolai Jørgensen (81’) 
6.089 tilskuere








ESBJERG FB I ÅRET 2016 
Esbjerg Fb skød foråret og hele 2016 i gang med et med 1-2 nederlag til F.C. København i Telia Parken. Men efter det nederlag fik Esbjerg fB sig en god periode på fem kampe uden nederlag. De fem kampe bød på sejr, sejr, uafgjort, sejr og uafgjort, og reelt betød de fem kampe vel, at Esbjerg fB fik spillet sig ud af nedrykningsfaren. 

Men efter de fem kampe gik det galt, for i de resterende 10 kampe af sæsonen blev det kun til en enkelt sejr (2-1 ude mod AaB), og Esbjerg fB sluttede sæsonen af med to nederlag til henholdsvis F.C. København (1-4) og Randers FC (1-3).

Siden er fulgt en sommerferie, der, ud over de sædvanlige spillerhandler, også har ført til en ny Superligatræner i Esbjerg. Esbjerg fB valgte nemlig at sige farvel til Jonas Dal den 30. juni 2016, og ind er i stedet for kommet den 67-årige englænder Colin Todd, primært kendt her i Danmark for sine seks sæsoner som Superligatræner for Randers FC. 

Mads Hvilsom, Brent McGrath og Lasse Mikkelsen er nye spillere i Esbjerg fB, og der er til gengæld blevet sagt farvel til Lasse Rise, Emil Lyng, Mohammed Fellah og Mick van Buren. 

Med udskiftninger på trænerposten og i spillerstaben håbede Esbjerg fB naturligvis på, at man fra sæsonstarten kunne bryde den negative stime fra sidste sæson. Men sådan gik det langt fra, for i sæsonens første Superligakamp løb Colin Todds tropper ind i en pæn lille øretæve, da de på udebane mod Brøndby IF tabte med 0-4.

>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet