F.C. København i stærk UEFA Champions League-pulje

F.C. København i stærk UEFA Champions League-pulje

Torsdag aften blev der trukket lod til efterårets puljer i UEFA Champions League, og her var F.C. København naturligvis med i potten.

Byens Hold havnede i gruppe B, hvor modstanderne er Real Madrid, Juventus og Galatasaray.

Real Madrid var modstanderen, der blev trukket fra det første seedningslag, mens Juventus og Galatasaray var fra det andet og tredje lag.

Kampprogrammet ligger fast senere torsdag aften og FCK.DK bliver opdateret, så snart kampdatoerne bliver offentliggjort.

Det er tredje gang, F.C. København skal prøve kræfter med UEFA Champions League. Første gang var i 2006, mens holdet senest deltog i 2010/11-sæsonen.


Billetter

Kampprogrammet er netop blevet fastlagt, og det betyder blandt andet, at F.C. København starter og slutter gruppespillet hjemme i PARKEN.

Tirsdag den 17. september: Juventus i PARKEN
Onsdag den 2. oktober: Real Madrid på Santiago Bernabeu
Onsdag den 23. oktober: Galatasaray på Türk Telekom Arena
Tirsdag den 5. november: Galatasaray i PARKEN
Onsdag den 27. november: Juventus på Juventus Stadium
Tirsdag den 10. december: Real Madrid i PARKEN

>> Billetter til UEFA Champions League. Klik her