F.C. København og adidas går nye veje

F.C. København og adidas går nye veje

T. Karl-Oskar Olsen fra Wood Wood har designet FCK 3rd Jersey, løvernes nye spilledragt, som en fanhyldest til København og FCK.


 

Samarbejdet er et usædvanligt møde mellem fodbold og fashion. Tirsdag den 23. oktober præsenteres trøjen officielt ved en event hos Wood Wood i Grønnegade, men allerede i dag løfter vi sløret for nogle af tankerne bag trøjen samt designet på selve trøjen.

Hele processen omkring FCK 3rd Jersey er dokumenteret i en lille film med eksklusiv musik af en anden københavner og inkarneret FCK-fan, musiker og sanger Mikael Simpson samt Electronic duoen Kenton Slash Demon.

Filmen er instrueret af Anders Hemmingsen, som i 2011 også stod bag 10 ’all in’ kampagnefilm for adidas. 

Videoen har officiel release på tirsdag, men vil blive vist i PARKEN i forbindelse med søndagens kamp mod Brøndby IF – både op stadion, men også til opvarmningsarrangementet bag Unibet-tribunen før kampen.

FCK 3rd Jersey kan købes fra den 23. oktober 2012 hos Wood Wood i Grønnegade 1 og i F.C. København MegaStore i PARKEN og FCK FanStore på Frederiksberg.

Allerede nu kan du dog bestille trøjen på fckmegastore.dk.