F.C. København og B93 i samarbejde
12/03 2002 00:00
Der står fodbold øverst på agendaen, når B93 og F.C. København søndag den 24. marts inviterer til maratonbold på Østerbro. Klokken 13.00 mødes på Østerbro Stadion traditionsklubberne B93 og B1909 i en kamp om livsvigtige point i 1. division, og klokken 15.00 mødes i PARKEN topholdene F.C. København og AB i topdyst i SAS-ligaen.
Normalpriserne for de to kampe er henholdsvis 100 kroner (F.C. København) og 70 kroner (B93), men for blot 100 kroner plus gebyr (15 kroner) kan man se begge kampe på en dobbeltbillet.
Billetten kan købes fra onsdag via E-Billetter på telefon 70 263 267 eller www.e-billetter.dk. Der vil ligeledes være salg af dobbeltbilletter på Østerbro Stadion på kampdagen.
F.C. Københavns cirka 1600 sæsonkortholdere, der i sagens natur har sikret sig billet til kampen i PARKEN, kan komme ind på Østerbro Stadion for 35 kroner ved forevisning af sæsonkort ved indgangen. Indehavere af dobbeltbillet eller FCK sæsonkort skal henvende sig ved port 2 på Østerbro Stadion (Gunnar Nu Hansens Plads).
Konkurrenter men gode naboer
-Jeg håber, at vi kan trække folk af huse til et par spændende og velbesøgte fodboldkampe. Ganske vist er B93 formelt vore konkurrenter, men vi er sandelig også gode naboer, og det er vigtigt, at vi er i stand til at arbejde sammen om at skabe mere interesse for fodbolden. Derudover ser jeg initiativet som en mulighed for at give den nye B93-ledelse en god start, siger administrerende direktør i F.C. København, Flemming Østergaard.
Søndag den 17. marts har F.C. København i øvrigt et lignende samarbejde med Fremad Amager.
Preben Elkjærs debut som klubejer
For B93 handler initiativet dels om at sikre flere tilskuere til klubbens kampe og dels om at vise initiativ i forhold til beboere og virksomheder i lokalområdet. I kulisserne bliver kampen mod B1909 i øvrigt debut for den tidligere landsholdskæmpe, Preben Elkjær, der fremover skal virke som direktør i B93:
- Jeg ser med glæde og forventning frem til søndagens opgør. Det er starten på et langsigtet arbejde i B93, og det vil være fantastisk, hvis initiativet kan være med til at sikre processen en god begyndelse i form af rigtigt mange tilskuere på lægterne. Jeg ved fra min egen karriere, hvor meget antallet af tilskuere betyder for spillernes motivation, siger han.