F.C. København på Lalandia Tour

Nu har du muligheden for at se om du kan score på Johan Wiland eller jonglere i længere tid end Ailton. I dagene 18. til 20. maj kommer F.C. København på besøg i både Lalandia i Billund og Lalandia i Rødby og udover at spille opvisningskamp begge steder mod et lokalt hold, har alle gæster og børn fra lokalområdet muligheden for at spille bold med/mod nogen af Danmarks allerbedste fodboldspillere.

Her kan du se programmet for F.C. Københavns Lalandia Tour: 

Billund, tirsdag d. 18. maj:
19:00 Opvisningskamp på Billund Stadion mod et udvalgt lokalt hold
20:45 Autografskrivning

Billund, onsdag d. 19. maj:
15:00 - 16:00 Gæster i Lalandia og lokale børn har her muligheden for at komme helt tæt på F.C. Københavns spillere. På udendørs kunststofbaner kan du sammen med spillerne deltage i småspil, jonglering, afslutninger på mål etc. Hvis vejret ikke arter sig flyttes arrangementet ind i Lalandias sportshal.

Rødby, torsdag d. 20. maj:

18:00 Opvisningskamp mod Sydalliancen på Rødby Stadion
19:45 Autografskrivning