FCK-FCM: Billetsalget til Sektion 12 og Familietribunen starter på torsdag
Oplev 3F Superliga-topbraget mod FC Midtjylland i Parken søndag d. 23. februar kl. 18:00. Billetsalget til Sektion 12 og Familietribunen starter på torsdag d. 6. februar – med prioriteret adgang for FCK+ abonnenter.
Snart bliver det muligt at sikre sin plads på endetribunerne til det store 3F Superliga-opgør, når der på torsdag frigives pladser til salg på billet.fck.dk efter vores billet-abonnenters garantifrist.
Sektion 12 er den unummererede, stående stemningstribune for aktive fans, der bidrager til den fantastisk kulisse i Parken. Familietribunen findes på afsnit D2 og D3, og har familievenlige rammer med sjove aktiviteter for de yngste fans.
- FCK+ adgang til billetsalget: torsdag d. 6. februar kl. 10:00
- Offentligt billetsalg til alle interesserede: torsdag d. 6. februar kl. 11:00
FCK+ abonnenter får mulighed for købe én billet med 10% rabat per abonnement efter først-til-mølle-princippet, inden det offentlige billetsalg. Læs mere om fan-fordelene med FCK+ her.