Thomas Delaney

FCK-FCM: Dagen derpå

Stimen brudt
Efter otte Superligakampe uden at vinde (U3, T5), lykkedes det i går at bryde stimen mod FC Midtjylland.

Det var endnu et tæt resultat mellem de to mandskaber: 11 af de seneste 13 indbyrdes opgør er endt uafgjort eller afgjort på et enkelt mål. Desuden har FCM vundet to med 2-0, og i den ene af disse faldt deres andet mål først faldt i tillægstiden.

Med tre runder igen af grundspillet ser Top 3 nu således ud:

Superliga Top 3

 

Spillerne jubler med fansene efter kampen
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Matchvinder Mattsson
11 gange i træk skød Kevin Diks vores straffespark i turneringskampe, men i går var han ikke på banen, da der blev begået straffespark mod Magnus Mattsson.

Mattsson tog sagen i egen hånd og scorede sit første FCK-straffespark i en officiel kamps ordinære spilletid - han scorede også i straffesparks-konkurrencen mod Banik Ostrava. Og senest scorede han jo også på straffe i vinterens sidste træningskamp i Aarhus.

Målet i går blev scoret i 53. minut - præcis samme minuttal, hvor Diks scorede i Heidenheim i torsdags.

Det var i øvrigt femte gang, vi sparkede straffe mod Jonas Lössl, og han har endnu ikke reddet et - men to af dem skød vi over eller forbi mål.

Magnus Mattsson
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


“Det var en hektisk kamp, og en god reklame for Superligaen med to gode hold, og jeg synes, vi gjorde det rigtig godt," sagde den glade matchvinder efter kampen.

"Vi har talt meget om, at jeg skal bidrage med mere produkt, og det fik jeg gjort i dag, så det var en forløsning og glæde, jeg kom med under jubelscenen. Det var utrolig rart at kunne få lov til at afgøre en topkamp som den her!"

"Vi har haft en svær uge med Randers og Heidenheim ude og nu Midtjylland, men jeg synes, vi har klaret det rigtig godt og satte et supergodt punktum for den her uge."

Jubel efter scoring
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Carlsberg Man of the Match: Thomas Delaney
Med ca. 30 % af fansenes stemmer vandt Thomas Delaney afstemningen om Carlsberg Man of the Match efterfulgt af Victor Froholdt og Magnus Mattsson.

Det var anden gang, Delaney vandt afstemningen - første gang var i debuten mod AGF den 28. juli.

Thomas Delaney - Carlsberg Man of the Match


Over 2.000 Superliga-point
I vores Superligakamp nr. 1080 siden 1992 blev vi det første hold i Superligaens historie, der rundede 2.000 point - i et regnestykke hvor en sejr kun gav to point indtil sæsonen 1995/96, hvor strukturen blev ændret til 12 hold, der mødtes tre gange i en sæson, og hvor en sejr nu gav tre point.

Holdene har ikke spillet lige mange kampe, men vores pointsnit er også højest af de fem hold, der har flest point i Superliga-historien (gennemsnittet vist i parentes):

1. FCK 2.002 point i 1.080 kampe (1,85)
2. Brøndby 1.887 i 1.130 kampe (1,67)
3. AaB 1.538 point i 1.093 kampe (1,41)
4. OB 1.454 point i 1.062 kampe (1,37)
5. FCM 1.433 point i 819 kampe (1,78)

FCK-fans på Sektion 12
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Kampstatistik

FCK-FCM, kampstatistikFCK-FCM, kampstatistik