FCK-FCN: Dagen derpå

Førsteplads ved vinterpausen
For første gang siden sæsonen 18/19 overvintrer vi på førstepladsen i Superligaen, men det er stadig tæt i toppen, hvor vi er á point med FC Midtjylland.

Ud over flest point (33), har vi scoret flest mål (32) - et mere end FCM, Randers og Brøndby – og vi har den bedste målscore (+13), og vi har lukket næst færrest ind (19, to mere end AGF's 17).

Ser vi på formkurven over de seks seneste runder er vi de eneste, der ikke har tabt (V3, U3).

Superliga-stillingen ved vinterpausen 24/25


Delaneys dødbold - en indøvet detalje
Thomas Delaney scorede målet til 2-1, der for alvor sendte os på vinderkurs, og det faldt efter en dødbold-detalje, som han og Elyounoussi havde forberedt dagen før sammen med assistenttræner Nickolai Lund.

Elyounoussi fintede, at han ville sparke dødbolden med højre, dvs til venstre om FCN-muren, men i stedet trillede han den med fodsålen lidt tilbage, hvorefter Delaney sparkede den fladt ind med venstre.

"Vi trænede dødbolden i går, og Moi sagde til mig, at det bliver den nemmeste assist, han nogensinde har lavet, og det fik han jo ret i," sagde Delaney.

"Nej, nej, den var meget vanskelig, timingen skal være perfekt, touchet skal være perfekt...," smilede Elyuonoussi.

"Det så ikke lige så godt ud i går, da vi øvede os på den, men heldigvis sad den i dag, og vi må give æren til Nicko, vores dødboldtræner."

Frisparkskombination


Elyounoussi er nu alene på vores interne topscorerliste med ni mål, men efteråret er ikke slut endnu - der venter stadig to pokalkampe mod Kolding IF og to Conference League-kampe hjemme mod Hearts og ude mod Rapid Wien.


Roberts tredje Carlsberg Man of the Match
Robert vandt for tredje gang i efteråret fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match, denne gang med ca. 46% af stemmerne - foran Thomas Delaney og Gabriel Pereira.

Robert vandt også i hjemmekampene mod Vejle og den seneste mod Lyngby.

Robert Silva


Kampstatistik

KampstatistikKampstatistik