FCK og Fremad Amager i samarbejde
05/03 2002 00:00
F.C. København og Fremad Amager vil for alvor have københavnerne til at tilbringe søndagen med fodbold live på stadion. Derfor er klubberne gået sammen om at tilbyde en dobbeltbillet, der giver adgang til både en formiddagskamp i Sundby Idrætspark og en eftermiddagskamp i PARKEN.
Arrangementet løber af stabelen søndag den 17. marts, hvor Fremad Amager møder topholdet Næstved i 2. division klokken 10.30, mens F.C. København samme eftermiddag klokken 17.00 møder Esbjerg i en topkamp i SAS-ligaen.
Normalpriserne for de to kampe er henholdsvis 100 kroner (F.C. København) og 60 kroner (Fremad Amager). Prisen for dobbeltbilletten er blot 100 kroner plus gebyr (15 kroner).
Billetterne kan købes fra onsdag via E-Billetter på telefon 70 263 267 eller www.e-billetter.dk. Der vil ligeledes være salg af dobbeltbilletter i Sundby Idrætspark på kampdagen. F.C. Københavns cirka 1600 sæsonkortholdere, der i sagens natur har sikret sig billet til kampen i PARKEN, vil få tilbudt en billet til kampen i Sundby Idrætspark for 30 kroner (intet gebyr).
F.C. København møder Næstved i DONG Cup
For F.C. Københavns fans har kampen i Sundby Idrætspark en speciel pointe, idet klubben har trukket Næstved i kvartfinalen i DONG Cup, der afvikles blot 11 dage efter kampen i Sundby Idrætspark.
- Vi satser hårdt på DONG Cup i foråret, og dette samarbejde med Fremad Amager giver vore fans mulighed for at se vor kommende pokalmodstander an på tæt hold og til en lav pris. Initiativet er naturligvis også et udtryk for, at F.C. København med glæde deltager aktivt i markedsføringen af dansk fodbold generelt. Hvis idéen er rigtig, og vor partner er villig til at yde en indsats selv, så stiller vi op, siger administrerende direktør i F.C. København, Flemming Østergaard, der ikke vil ud med konkrete tal, men dog oplyser, at F.C. København taber mest indtægt per solgt dobbeltbillet.
Flere folk i Sundby
Fremad Amager har naturligvis også bidraget økonomisk til dobbeltbilletten, men direktør Tage Nielsen fokuserer ikke på økonomi i forbindelse med initiativet:
-Vi tænker langsigtet i Fremad Amager, og for vores vedkommende handler det primært om at få nogle flere tilskuere i Sundby Idrætspark og dermed en bedre støtte til vort hold. Vi har naturligvis også skelet til F.C. Københavns vidtrækkende markedsføringsapparat, siger han.
Klubberne vil umiddelbart efter den 17. marts vurdere, om der er basis for et lignende initiativ i fremtiden.