Christian Wilkens, Alexander Odefalk og Mikkel Køhler

FCK Talent henter Alexander Odefalk

Den svenske ungdomslandsholdspiller Alexander Odefalk skifter til sommer til F.C. København, når han fylder 16 år.

Han kommer fra IF Brommapojkarna og bliver en del af FCK Talent.

Head of Recruitment Mikkel Køhler siger om aftalen: ”Vi er glade for, at det er lykkedes at bringe Alexander til F.C. København."

"Han er et internationalt toptalent, en dynamisk midtbanespiller med et godt blik for spillet og en rigtig god teknik."

"Han har naturligvis meget at lære endnu. Både i forhold til vores spillestil og i forhold til at stå på egne ben, når han nu flytter hjemmefra. Her skal vi sammen sikre os, at han får taget de rette skridt."

"Vi glæder os enormt meget til at tage imod ham til sommer,” fortæller Mikkel Køhler.
 
Alexander Odefalk starter op i FCK Talent, når han flytter til den danske hovedstad til sommer.

Alexander Odefalk