Mohamed Elyounoussi

FCN-FCK: Dagen derpå

Det strammer til
Med det andet nederlag i træk - og det femte i de seneste ni Superligakampe - tabte vi yderligere terræn i toppen. Foreløbig til FC Midtjylland, som vandt 1-0 ude over AGF, mens Brøndby først spiller i aften hjemme mod Silkeborg og kan bringe sig otte point foran os.

Med en sejr kunne vi også have lagt afstand til FC Nordsjælland, men nu rykkede de tættere på i kampen om de europæiske pladser. Den kan de ganske vist nå at sikre, hvis de kan vende 2-3 mod AGF i den anden semifinale på torsdag og siden slå vinderen af SIlkeborg-Fredericia i finalen.

For vores vedkommende gælder det mindst den tredjeplads, som giver en playoff mod vinderen af Nedrykningsspillet, men naturligvis er målsætningen stadig at stryge til tops og genvinde titlen.

Det var dog ikke det, der fyldte i søndagens skuffelse, for nu handlet det bare om at gøre alt for få en sejr i Herning på søndag, for så ser det lidt lysere ud.

240407 Superligatabel


Jordan: Må tage det kamp for kamp og arbejde stenhårdt
"Det er bare ikke godt nok fra holdet," lød det fra en skuffet Jordan Larsson bagefter til FCK TV, og trods en udmærket indsats, tog han sin del af ansvaret.

"For min del skal jeg score mindst to mål, og selv om jeg måske ikke er i topform på grund af manglende spilletid, så skal jeg stadig score."

"Intet er afgjort endnu, men selvfølgelig har vi sat os i en svær situation, så det gælder bare om at tage det kamp for kamp og arbejde så hårdt vi kan for at fikse det."

Jordan Larsson
Jordan Larsson fik sin første kamp fra start i år. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Spillerstatistik
Roony Bardghji startede inde for anden gang i år, og hans landsmand Jordan Larsson fik årets første kamp fra start, mens Viktor Claesson kom ind fra bænken for første gang i år.

Med udskiftningen af Mohamed Elyounoussi efter 81 minutter er det nu kun Kamil Grabara og Scott McKenna, der har fuld spilletid i årets første ni turneringskampe. Og med fraværet af skadede Magnus Mattsson og karantæneramte Elias Achouri er det nu kun Kevin Diks, som også har været på banen i alle de ni kampe.

Mattssons afbud betød også, at vi nåede op på at mangle otte spillere fra truppen (Sander, Meling, Khocholava, Boilesen, Mattsson, Cornelius, Babacar samt Achorui), hvilket er sæsonens højeste fravær. Sidst det skete var i pokalkampen i Hobro i efteråret 2022, hvor de ukampdygtige var Vavro, Boilesen, Johannesson, Zeca, Amoo, Falk, Cornelius og Karamoko.

Scott McKenna og Kevin Diks
Scott McKenna og Kevin Diks - på banen hver gang i foråret. Foto: Gaston Szerman


Tilskuere
FC Nordsjælland meldte alt udsolgt inden kampen, men fremmødet på 8.461 var det laveste til vores Superligakampe i Farum siden Covid-19:

  • 9.713 den 8. maj 2023
  • 9.578 den 26. september 2021
  • 9.497 den 28. august 2022
  • 8.836 den 16. september 2023
  • 8.461 den 7. april 2024
FCK-fans i Farum
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Kampstatistik

Kampstatistik FCN-FCK

 

Kampstatistik FCN-FCK