Jubel efter scoring

Fischer og fødselaren Wind bag sikker sejr i Horsens

Viktor Fischer og Jonas Wind var på pletten, da løverne tog årets anden Superliga-sejr med 2-0 i hundekolde Horsens.

Jess Thorup og trænerteamet havde tre ændringer i startopstillingen i forhold til onsdagens sejr i Aalborg. Bartolec, Bundu og Bjelland var med far første fløjt istedet for Ankersen, Oviedo og Pep Biel.

Allerede efter fem minutter blev føringsmålet flugtet i nettet, da et langt indkast blev forlænget af en Horsens-spiller og havnede for fødderne af Viktor Fischer, der resolut bankede bolden ind tæt op ad den ene opstander med venstrebenet - hans første Superliga-mål siden DERBY-sejren i december 2019.

Midtvejs i første halvleg fordoblede Jonas Wind føringen på sin 22-års fødselsdag efter et sublimt opspil. Falk fandt en fremadstormende Mustapha Bundu, der lagde læderet til rette for Wind, der faldt sparkede den ind. Og selvom der blev dømt offside på Bundu i første omgang, blev målet godkendt efter VAR-gennemsyn - helt korrekt iøvrigt!

Falk, Fischer og Stage var tættest på at score et tredje mål, men det blev ved en sikker 2-0-sejr i Horsens, og dermed den anden sejr af to mulige i 2021 efter comebacket mod AaB i onsdags og en aktuel tredjeplads i tabellen.

Lukas Lerager kom ind til sin FCK-debut i det 69. minut, da han afløste Mustapha Bundu.

Matchfacts:
5. min 0-1 Viktor Fischer 
23. min 0-2 Jonas Wind

Læs reaktioner og se højdepunkter senere her på siden.