Fjerde pokaltriumf i flot kulisse

Flot pokalstemning
De københavnske trumfkort var som ventet blev blandet lidt i forhold til søndagens storsejr over Brøndby, og blandt de 11, der blev spillet ud i første omgang fandt man både Zanka, TK og N’Doye, der afløste Laursen, Grønkjær og Santin. På bænken – hvor der i pokalkampe kun må sidde fire spillere – sad de offensive esser Nordstrand, Santin og Vingaard sammen med Johan Wiland.

Nationalarenaen sydede af pokalstemning i den dejlige forårssol, da de to hold entrede banen, hilste på kulturministeren og de linede op til ”Der er et yndigt land”, der gjaldede over arenaen, uagtet at de to mandskaber begge havde flere udlændinge end danskere i startopstillingen.

Nordjydernes fans benyttede den måske sidste lejlighed i lang tid til at synge ”Vi er mestrene”, mens de guldhungrende FCK-fans var fint tilfredse med at kunne synge ”Vi ligger nr. 1” inden de to sidste og helt afgørende runder i SAS Ligaen. Her har AaB haltet gevaldigt efter lige siden sæsonstarten, men de kan dog se tilbage på et forrygende europæisk eventyr samt på at have nået den altafgørende slutkamp i pokalturneringen. AaB vandt senest pokalen i 1970, og siden har de stået i 7 pokalfinaler uden at få pokalen med hjem til Aalborg – og også i dag måtte de rejse tomhændede hjem.

AaB bedst fra start
AaB kom dog bedst fra start og lagde godt tryk på et noget tøvende FCK-mandskab, der havde svært ved at finde fodfæste – og hinanden – i det første kvarters tid. Pospech stod dog for kampens første farlige afslutning, da han fra kanten af feltet sendte et kompetent venstrehug af sted, men Karim Zaza tog sig af det lumske, studsende skud nede ved sin ene stolpe.

Aalborgenserne fik derimod ikke meget ud af anstrengelserne, og stille og roligt måtte de se københavnerne æde sig ind i kampen i kraft af en bundsolid bageste firekæde og en hårdtarbejdende midtbane, der ellers var oppe mod fem aalborgensere, der stod lavt og kompakt, så snart de ikke selv var i boldbesiddelse.

Ved FCK-hjørner forsøgte nordjyderne sig dog optimistisk med at holde 2-3 mand fremme, og det var netop på en sådan kontra, at de kort før den halve time fik kampens hidtil største tilbud. Andreas Johansson slog en lang bold frem i rummet bag Zanka og Luton Shelton, og Jesper Christiansen gik uden for feltet for at afværge. Shelton nåede dog at prikke bolden forbi ham, men med tomt mål tøvede han en anelse, før han afsluttede, og så nåede Pospech stærkt tilbage og presse ham, så han lobbede himmelhøjt over målet, som Zanka efter bedste evne prøvede at dække.

Kort efter viste løverne også tænder, da Oscar Wendt slog et af sine delikate dødbolde ind i det tætpakkede AaB-felt, hvor N’Doye nåede højest og pandede bolden på stolpen, hvorfra den sprang i spil igen. Så kogte PARKEN igen i begge fan-lejre, men der skulle ikke gå mange minutter, før FCK-lejren fik maksimalt tryk på kedlerne.

Kvist bragte løverne i front
Ailton kørte lidt rundt med bolden nede i det højre hjørne, og da Pospech rykkede ind i feltet spillede brasilianeren ham fikst fri med en præcis stikning. Johansson kiksede sin tackling, og Pospech lagde bolden millimeter-præcist tilrette for William Kvist, der resolut sparkede bolden fladt i nettet med en følt inderside, som Karim Zaza ikke havde en chance for at nå ned til.

AaB svarede hurtigt igen med en udmærket afslutning fra Kasper Risgård, som Jesper Christiansen tog sig sikkert af, men kunne ikke skjule, at de virkede lidt groggy oven på det københavnske føringsmål, der nu tvang dem til at skulle mere frem på banen og skabe kampen.

Otte minutter før pausen signalerede tog Kvist sig til læggen og signalerede udskiftning, og Vingaard blev sendt ud og varme op – men målscoreren holdt dog halvlegen ud, hvor der heller ikke skete alverden. AaB spillede stadig kun med Shelton helt fremme og lignede ikke et hold, der havde brug for at udligne inden pauseteen, og løverne tog heller ikke flere chancer end højst nødvendigt og kunne derfor gå i omklædningsrummet med samme udgangspunkt som da de to hold mødtes i finalen for fem år siden.

God københavnsk kontrol
Efter pausen kom Kvist på banen igen, så enten var skaden ikke så slem som antaget, eller også havde sundhedssektoren lavet et nyt mirakel og fået ham kureret med en ”Grønkjær-behandling”. N’Doye fik halvlegens første tilbud, da et hjørnespark fra TK førte til gedigent klumpspil inde foran mål, og et øjeblik vidste ingen vist rigtig hvor bolden var. N’Doye var først over den og afsluttede fra nært hold, men lige ind i klumpen af med- og modspillere.

Aalborgenserne appellerede heftigt for straffe, da Caca sparkede et indlæg ind på Oscar Wendt, og man kan nok diskutere om den ramte ham på armen, men ikke at Oscar stod en hel meter uden for feltet, da han blev ramt…

AaB forsøgte at komme mere frem på banen, men havde store problemer mod den solide FCK-defensiv. Jesper Christiansen ryddede også godt nede bagved og fik fjernet en hel del rød-hvide serpentinere i målfeltet til stor irritation for den bolchestribede B-tribune, der i stigende omfang signalerede at de havde fået nok at drikke og i stedet begyndte at smide deres ølkrus ind på banen.

10 minutter efter pausen kom Nordstrand på banen i stedet for N’Doye, mens AaB satte Anders Due ind for Olfers. Overraskende nok indtog Due dog venstre back-pladsen, men ved dødbolde fik han sendt en del giftige indlæg ind i FCK-feltet, og ved en enkelt lejlighed måtte Jesper Christiansen fiste et hjørne væk, som truede med at dykke ind under overliggeren.

Midt i halvlegen tog nordjyderne deres enlige angriber, Shelton, ud og erstattede ham med Nomvethe, men selv om det gav det en anden type angrebsvåben, så kneb det - trods mere og mere boldbesiddelse - stadig med udsigten til en udligning.

Forgæves AaB-pres mod slutningen
Med et kvarter igen fik Jeppe Curth comeback efter 2 måneders skadepause, mens Ståle sendte Santin på banen i stedet for Ailton. Caca, holdkammeraterne, AaB-bænken, B-tribunen og formentlig det meste af Nordjylland mente sig snydt for et straffe, da brasilianeren blev den lille i en luftduel med Jesper Christiansen, og også ved andre lejligheder blev der protesteret heftigt mod hands på et par københavnere. Peter Rasmussen vaklede dog ikke, og set med vores altid neutralt og objektive briller virkede det nu heller ikke som det rene justitsmord at lade spillet fortsætte.

Der var langt mellem FCK-chancerne i den anden ende af banen, men Hutch skal dog krediteres for et listigt fladt forsøg, som via en AaB-fod sneg sig lige uden om den ene stolpe. Ellers var det AaB, der trykkede mere og mere på, og man kan spørge sig selv om de ventede for længe med at satse hele butikken eller om der bare ikke var mere på hylderne. Det har dog ikke været AaB’s livret at skulle styre kampene i år, og denne kamp blev ingen undtagelse.

Karim Zaza gik med frem en enkelt gang i slutminutterne i en mere og mere desperat jagt efter bare den mindste sprække i løvernes defensive organisation, men lige lidt hjalp det. Efter tre minutters tillægstid sluttede det - præcis som for 5 år siden - med en københavnsk 1-0-sejr efter en indsats, som bedre kan kaldes kontrolleret end sprudlende. Spillemæssigt var det ikke nogen stor oplevelse, men i dag var det nok til at køre sejren professionelt hjem og holde liv i drømmen om The Double!