Torkil Fosdal, FCK.DK
Fjerde Superliga-sejr i fem kampe efter 2-0 i Hobro
26/10 2014 20:03
Mindre end 3 døgn efter den hårde udekamp i Brügge havde Ståle & trænerteamet planlagt kun at lave en enkelt ændring i startopstillingen ved at bringe Claudemir ind for Delaney. Planerne måtte dog ændres under opvarmningen, da Kacaniklic mærkede noget i ryggen ”låse”, og i stedet blev Gíslason kaldt over til den intensive opvarmning for de startende spillere.
På det pæne, men knastørre græstæppe kom københavnerne godt fra start, da Dennis Mogensen fløjtede opgøret i gang, og der var ingen tegn på træthed, da man satte sig solidt på begivenhederne og allerede efter seks minutters spil skabte en stor chance til Cornelius. Efter at have generobret en mistet bold var det Gíslason, der fandt Cornelius på kanten af straffesparksfeltet, men han sparkede tæt forbi – så tæt, at bolden endte i sidenettet.
Bare tre minutter efter fik Nicolai Jørgensen en tilsvarende skudchance fra kanten af feltet, om end han havde mindre betænkningstid, da Høglis indlæg fra højre blev rettet og endte for hans fødder, og hans afslutning gik en meters penge over overliggeren.
Der stod fuldstændig FCK på kampen, og Hobro var meget sjældne gæster i den anden ende, og de få indlæg der kom, endte i Stephan Andersens handsker. Men de var som sædvanlig godt organiseret i en stram 4-4-1-1 med kun Antipas liggende helt fremme, og de to bageste kæder stod tæt og gav ikke meget plads at spille på.
Men i Nicolai Jørgensen har løverne en nøglespiller, der kan gøre det uventede, og det gav han en fornem prøve på midt i halvlegen, da han opsnappede et Høgli-indlæg fra højre, som Corner ikke var nået frem til. Lidt uden for hjørnet af målfeltet tæmmede han bolden, vendte resolut venstre om sig selv og sparkede første gang til kuglen, og med et præcist spark strøg den ind via den fjerneste opstander uden for Jesper Rasks rækkevidde. En syg scoring på en rask keeper, fristes man til at sige…
Kort før den halve time var Hobro for første gang lidt farlige i feltet, men der var vinket offside på Hvilsom, da han tæt under mål bankede en bold over mål. Men det satte dem lidt i gang, og resten af halvlegen blev kampen mere lige og jævnbyrdig uden de store chancer.
Til gengæld kom hjemmeholdet rigtig godt ud efter pausen og satte sig godt på kampen, og allerede efter fire minutter måtte Stephan ud i fuld længde for at parere et langskud fra Martin Thomsen. I det 54. minut appellerede Antipas – og alle på stadion med Hobro-sympatier – for straffe, da den vævre frontløber gik omkuld i feltet efter en løbeduel med Zanka, og den var bestemt i kategorien af dem, der godt kan dømmes, selv om det langt fra lignede en bevidst hægtning fra anføreren.
Minuttet efter skreg stadion igen forgæves på straffe, da Claudemir tacklede Mads Hvilsom midt for mål, men den var absolut mere tvivlsom end den forrige, og med til historien hører at dommer Dennis Mogensen efter kampen fastholdt, at ingen af forseelserne var til straffe. Til gengæld fik Hvilsom i faldet afsluttet, men heldigvis var Stephan på sin post og snuppede skuddet, der godt kunne have voldt større problemer, hvis den havde siddet ude i en af siderne.
På det tidspunkt af kampen så Gíslason ikke helt frisk ud, og han måtte udgå til fordel for Toutouh, mens Ståle kort efter også bragte Christian Poulsen i spil for Claudemir. Især sidstnævntes ankomst skulle vise sig at få stor betydning for kampforløbet, for man kunne næsten se, hvordan roen sænkede sig over københavnernes spil. Uden de store armbevægelser råbte og dirigerede Poulsen fra den centrale midtbane, bød sig til og fordelte boldene til de andre med køligt overblik, så kampen igen udviklede sig på gæsternes præmisser.
Med en floskel kan man sige at han og holdkammeraterne regulært dræbte kampen, og Hobro havde ikke en eneste chance resten af kampen. Løverne skabte heller ikke alverden fremad, og havde heller ikke travlt med at komme frem over stepperne, men med 10 minutter igen lukkede og slukkede man definitivt.
Toutouh havde bolden midt på Hobros halvdel, og via Nicolai endte den hos Amartey i venstre side, mens Toutouh tog det dybe løb i feltet og ankom lige præcis i rette tid til at heade Amarteys indlæg i netmaskerne fra nært hold.
Minuttet forinden havde Corner i øvrigt pådraget sig et gult kort, der absolut ikke lignede en forseelse af den karakter, men Rasmus Ingemann gik hårdt i græsset efter en luftduel, og så hev Mogensen kortet frem og sørgede dermed for, at Corner er i karantæne mod SønderjyskE næste søndag.
Delaney afløste Nicolai de sidste 8-10 minutter og bidrog til at sejren blev kørt hjem på cruise control, og det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at man har kunnet tage det helt roligt de sidste minutter. Men stille og roligt er man kommet ind i en god stime med 4 Superliga-sejre i de seneste 5 kampe, og afstanden til Midtjylland på 1. pladsen er nu ”kun” på 7 point.
Holdet: 1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli, 25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.), 15 Mikael Antonsson, 3 Pierre Bengtsson – 19 Rúrik Gíslason (56.: 24 Youssef Toutouh), 18 Daniel Amartey, 6 Claudemir (59.: 29 Christian Poulsen), 32 Danny Amankwaa – 11 Andreas Cornelius, 10 Nicolai Jørgensen (82.: 8 Thomas Delaney)
Bænk: 21 Johan Wiland, 22 Steve de Ridder og 36 Brandur Olsen.
På det pæne, men knastørre græstæppe kom københavnerne godt fra start, da Dennis Mogensen fløjtede opgøret i gang, og der var ingen tegn på træthed, da man satte sig solidt på begivenhederne og allerede efter seks minutters spil skabte en stor chance til Cornelius. Efter at have generobret en mistet bold var det Gíslason, der fandt Cornelius på kanten af straffesparksfeltet, men han sparkede tæt forbi – så tæt, at bolden endte i sidenettet.
Bare tre minutter efter fik Nicolai Jørgensen en tilsvarende skudchance fra kanten af feltet, om end han havde mindre betænkningstid, da Høglis indlæg fra højre blev rettet og endte for hans fødder, og hans afslutning gik en meters penge over overliggeren.
Der stod fuldstændig FCK på kampen, og Hobro var meget sjældne gæster i den anden ende, og de få indlæg der kom, endte i Stephan Andersens handsker. Men de var som sædvanlig godt organiseret i en stram 4-4-1-1 med kun Antipas liggende helt fremme, og de to bageste kæder stod tæt og gav ikke meget plads at spille på.
Men i Nicolai Jørgensen har løverne en nøglespiller, der kan gøre det uventede, og det gav han en fornem prøve på midt i halvlegen, da han opsnappede et Høgli-indlæg fra højre, som Corner ikke var nået frem til. Lidt uden for hjørnet af målfeltet tæmmede han bolden, vendte resolut venstre om sig selv og sparkede første gang til kuglen, og med et præcist spark strøg den ind via den fjerneste opstander uden for Jesper Rasks rækkevidde. En syg scoring på en rask keeper, fristes man til at sige…
Kort før den halve time var Hobro for første gang lidt farlige i feltet, men der var vinket offside på Hvilsom, da han tæt under mål bankede en bold over mål. Men det satte dem lidt i gang, og resten af halvlegen blev kampen mere lige og jævnbyrdig uden de store chancer.
Til gengæld kom hjemmeholdet rigtig godt ud efter pausen og satte sig godt på kampen, og allerede efter fire minutter måtte Stephan ud i fuld længde for at parere et langskud fra Martin Thomsen. I det 54. minut appellerede Antipas – og alle på stadion med Hobro-sympatier – for straffe, da den vævre frontløber gik omkuld i feltet efter en løbeduel med Zanka, og den var bestemt i kategorien af dem, der godt kan dømmes, selv om det langt fra lignede en bevidst hægtning fra anføreren.
Minuttet efter skreg stadion igen forgæves på straffe, da Claudemir tacklede Mads Hvilsom midt for mål, men den var absolut mere tvivlsom end den forrige, og med til historien hører at dommer Dennis Mogensen efter kampen fastholdt, at ingen af forseelserne var til straffe. Til gengæld fik Hvilsom i faldet afsluttet, men heldigvis var Stephan på sin post og snuppede skuddet, der godt kunne have voldt større problemer, hvis den havde siddet ude i en af siderne.
På det tidspunkt af kampen så Gíslason ikke helt frisk ud, og han måtte udgå til fordel for Toutouh, mens Ståle kort efter også bragte Christian Poulsen i spil for Claudemir. Især sidstnævntes ankomst skulle vise sig at få stor betydning for kampforløbet, for man kunne næsten se, hvordan roen sænkede sig over københavnernes spil. Uden de store armbevægelser råbte og dirigerede Poulsen fra den centrale midtbane, bød sig til og fordelte boldene til de andre med køligt overblik, så kampen igen udviklede sig på gæsternes præmisser.
Med en floskel kan man sige at han og holdkammeraterne regulært dræbte kampen, og Hobro havde ikke en eneste chance resten af kampen. Løverne skabte heller ikke alverden fremad, og havde heller ikke travlt med at komme frem over stepperne, men med 10 minutter igen lukkede og slukkede man definitivt.
Toutouh havde bolden midt på Hobros halvdel, og via Nicolai endte den hos Amartey i venstre side, mens Toutouh tog det dybe løb i feltet og ankom lige præcis i rette tid til at heade Amarteys indlæg i netmaskerne fra nært hold.
Minuttet forinden havde Corner i øvrigt pådraget sig et gult kort, der absolut ikke lignede en forseelse af den karakter, men Rasmus Ingemann gik hårdt i græsset efter en luftduel, og så hev Mogensen kortet frem og sørgede dermed for, at Corner er i karantæne mod SønderjyskE næste søndag.
Delaney afløste Nicolai de sidste 8-10 minutter og bidrog til at sejren blev kørt hjem på cruise control, og det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at man har kunnet tage det helt roligt de sidste minutter. Men stille og roligt er man kommet ind i en god stime med 4 Superliga-sejre i de seneste 5 kampe, og afstanden til Midtjylland på 1. pladsen er nu ”kun” på 7 point.
Holdet: 1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli, 25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.), 15 Mikael Antonsson, 3 Pierre Bengtsson – 19 Rúrik Gíslason (56.: 24 Youssef Toutouh), 18 Daniel Amartey, 6 Claudemir (59.: 29 Christian Poulsen), 32 Danny Amankwaa – 11 Andreas Cornelius, 10 Nicolai Jørgensen (82.: 8 Thomas Delaney)
Bænk: 21 Johan Wiland, 22 Steve de Ridder og 36 Brandur Olsen.
