På søndag er der også mulighed for at de yngste FCK-fans kan vinde billetter til biografilmen ”Peter Pedal på eventyr i junglen”. Du kan vinde billetterne på vores FCK Lykkehjul, så kig forbi i god tid og prøv lykken af!
Derudover kan du lade dig underholde blandt mange af de faste indslag, vi har på Familietribunen og deltage i andre konkurrencer, hvor du kan vinde fede FCK-præmier. Al underholdningen på Familietribunen er som altid ganske gratis.
Vi åbner op for Familietribunen kl. 14.30 - halvanden time før første fløjt. Det koster kun 50,- for børn at komme ind på Familietribunen og 115,- for voksne.
Tænker du at komme til flere kampe i løbet af sæsonen, så er den mest optimale løsning at købe et sæsonkort til Familietribunen, hvor børn til og med 14 år får adgang til alle vores hjemmekampe i Alka Superligaen og DBU Pokalen (dog ikke en evt finale) for blot 600,-.
Derudover bliver dit barn medlem af en af vores fordelsklubber, som du kan læse meget mere om her.