Flest Europa-mål efter pausen
Alle gode gange seks?
Efter vores sejr i torsdags har vi vundet fire kampe og spillet en uafgjort mod bulgarske hold. Målscoren er 10-3:
17.09.98 u 2-0 PFC Levski Sofia
01.10.98 h 4-1 PFC Levski Sofia
16.02.17 u 2-1 Ludogorets Razgrad
23.02.17 h 0-0 Ludogorets Razgrad
09.08.18 u 2-1 CSKA Sofia
Vores europæiske statistik er 191 kampe med 80 sejre, 45 uafgjorte og 66 nederlag. Målscoren er 275-225, så der er altså lige præcis faldet 500 mål.
Hjemme har vi spillet 95 kampe, vundet 47, spillet 20 uafgjort og tabt 28 gange. Målscoren er 154-102.
CSKA har fortsat maksimumpoint
I søndags viste Maurides – CSKA’s målscorer fra vores første kamp – at han er en farlig herre og en yderst vigtig spiller for bulgarerne. Han bragte CSKA foran 1-0 mod Slavia Sofia, og efter Slavia udlignede midt i 2. halvleg, sørgede Maurides i sidste minut for en 2-1 sejr.
Med sejren topper CSKA fortsat ligaen med 12 point for fire kampe, to point mere end Levski Sofia og fem point mere end de forsvarende mestre fra Ludogorets (pt. på 4. pladsen).
CSKA’s ni ligamål er scoret af Maurides (4), Jorginho, Tiago Rodrigues, Ruben Pinto og Despodov – og derudover har de nydt godt af et enkelt selvmål.
Vores 11 mål i tal
Vores europæiske målscore er 11-2, og målene er fordelt på fem spilere:
Kenan Kodro 5
Viktor Fischer 2
Denis Vavro 2
Robert Skov
Carlo Holse
Otte af vores 11 europæiske mål er scoret i 2. halvleg. Kodro scorede fire af sine fem mål i 2. halvleg, og pudsigt nok er to af målene scoret i det 74. minut.
Vi har scoret seks mål med højreskøjten, tre med venstre og to er sat ind med hovedet.
Tre mål har været langskud (altså skud fyret af udenfor feltet), og de er blevet flottere og flottere! Først var der Skovs mod KuPS, så lavede Carlo et rigtig flot mål mod Stjarnan - og så var der Vavros nede i Sofia: