Flest mål efter pausen

Flest mål efter pausen

F.C. KØBENHAVN VS VIBORG FF 
F.C. København har mødt Viborg FF 44 gange i Alka Superligaen, og har vundet 28 af kampene. Ni kampe er sluttet uafgjort og syv gange har Viborg FF vundet. Målscoren er med 90-42 solidt i F.C. Københavns favør. De 132 mål, der er scoret i de 44 kampe, er fordelt på 55 mål i 1. halvleg og 77 mål i 2. halvleg. 

21 af de 44 Superligakampe har været på udebane mod viborgenserne, og her har F.C. København vundet 11 gange. De resterende 10 kampe er delt helt ligeligt mellem uafgjorte og nederlag. Målscoren på udebane er stadig i F.C. Københavns favør, og lyder 40-21. 

F.C. København har ikke tabt til Viborg FF i de seneste 17 indbyrdes Superligaopgør, eller siden Viborg FF formåede at vende 0-2 til en 3-2 sejr den 7. august 2004. 

F.C. KØBENHAVNS SÆSON 
I den forgangne weekend vandt F.C. København med 2-0 over AGF. Efter 0-0 ved pausen sørgede Federico Santander og Kasper Kusk for de to træffere, der sikrede F.C. København den yderst fortjente sejr. 

Efter rundens resulter er F.C. København stadig at finde på 1. pladsen med 25 point, fire point foran Brøndby IF og yderligere et point foran FC Midtjylland. De øvrige tre hold i top-6 er Randers FC (19 point), AaB (18 point) og Lyngby BK (17 point). 

F.C. København fortsætter – som det eneste mandskab – med at ubesejrede, og de 25 point er sat ind på kontoen efter syv sejre og fire uafgjorte. Sejrene har været over Lyngby BK (3-0), Esbjerg fB (4-0), FC Nordsjælland (4-0), FC Midtjylland (3-1), OB (2-0), AC Horsens (2-0) og AGF (2-0), de uafgjorte kampe har været mod SønderjyskE (1-1), AaB (1-1), Brøndby IF (1-1) og Randers FC (2-2). 

Efter søndagens udekamp mod Viborg FF holder Alka Superligaen pause grundet landskampe. Her skal Danmark møde Polen på udebane samt Montenegro på hjemmebane. Når Superligaen genoptages møder F.C. København først Silkeborg IF hjemme i Telia Parken og efterfølgende OB på TRE-FOR Park i Odense. 

F.C. Københavns 25 mål i Alka Superligaen fordelt på minuttal: 
1. halvleg: 10 mål 
1'-15' minut: 1 mål
16'-30' minut: 4 mål
31'-45' minut: 5 mål

2. halvleg: 15 mål 
46'-60' minut: 3 mål
61'-75' minut: 7 mål
76'-90' minut: 5 mål

TOP-5, F.C. Københavns topscorerliste: 
4 mål, Kasper Kusk 
3 mål, Benjamin Verbic 
3 mål, Andreas Cornelius 
3 mål, Thomas Delaney 
3 mål, Federico Santander 

De resterende 11 mål er fordelt på seks FCK-spillere samt en midtjysk målmand. 

SIDSTE SÆSONS TRE OPGØR MOD VIBORG FF 
4. oktober 2015, F.C. København 1-0 Viborg FF 
1-0 Youssef Toutouh (52')
13.141 tilskuere i Telia Parken 

22. november 2015, F.C. København 0-0 Viborg FF 
7.785 tilskuere i Telia Parken 

24. april 2016, Viborg FF 1-1 F.C. København 
1-0 Jonas Kamper (9'), 1-1 Thomas Delaney (89’). 
Jeppe Curth brænder straffespark i 58'. Direkte rødt til George Fochive i 90'.
4.437 tilskuere på Energi Viborg Arena








VIBORG FF’S SÆSON 
Den igangværende sæson har været en lang række af blandede resultater for Viborg FF. De startede sæsonen med to nederlag, så fulgte en sejr, en uafgjort og et nederlag – og herefter gentog den sekvens sig, altså sejr, uafgjort og nederlag, efterfulgt af endnu en sejr – og så nederlag i de seneste to kampe. 

Man kan derfor ikke rigtig tale om formkurve for Viborg FF, men søndagens modstandere har til tider vist fremragende fodboldspil og hevet flotte sejre i land, så derfor skal F.C. København passe på søndag eftermiddag. 

Viborg FF er noteret for 11 point efter 11 kampe, og er at finde på 11. pladsen med det samme pointtal som Silkeborg IF og et point efter både AGF og FC Nordsjælland, men fælles for de tre hold er, at de allerede har været i aktion i denne weekend. 

Viborg FF’s topscorerliste 
3 mål, Mikkel Rask 
3 mål, Jonas Kamper 
2 mål, Serge Deblé 
2 mål, Oliver Thychosen 
1 mål Jung-Bin Park

Derudover har Brøndby IF’s Johan Larsson hjulpet Viborg FF på vej med et selvmål.

Viborg FF’s 12 mål i Alka Superligaen fordelt på minuttal: 
1. halvleg: 6 mål 
1'-15' minut: 2 mål
16'-30' minut: 1 mål
31'-45' minut: 3 mål

2. halvleg: 6 mål 
46'-60' minut: 4 mål
61'-75' minut: 0 mål