Onsdag eftermiddag gik truppen ombord i Emirates’ store Airbus A380 og satte kursen mod Dubai, hvor man ankom ca. 6 timer senere efter en rolig og behagelig flyvetur. Tidsforskellen er på 3 timer, så klokken var omkring midnat lokal tid, før truppen ankom til hotellet ved Dubai Marina efter en bustur på ca. en halv time fra lufthavnen.
Efter en sen middag var det op på værelserne og i seng. Og det med ”op” skal tages ret bogstaveligt, for vi taler om et hotel med 50 etager… men er med sine små 250 meter langt fra det højeste her i byen.
Første træning under perfekte forhold
Holdet træner normalt kl. 10.30, men i dag var træningen flyttet til kl. 12 på grund af den sene ankomst i går. Eftersom der er kamp allerede i morgen (mod Malmö FF) trænede spillerne kun en times tid i dag.
Forholdene på NAS Sports Complex – en køretur på 30-40 minutter fra Dubai centrum – levede bestemt op til forventningerne med et topmoderne omklædningsrum og en lækker græsbane lige uden for døren. Temperaturen lå omkring de 25 grader, og da det luftede lidt på anlægget, var vejrforholdene også perfekte.
Flere udenlandske storklubber har tidligere trænet her, bl.a. Real Madrid og AC Milan, og der er f.eks. også topklubber i Premier League, der sender skadede spillere herned til genoptræning.
Som det kan ses på nogle af billederne (klik på pilene i billedet øverst på siden for at se flere) er der byggeri i gang på sportsanlægget, bl.a. er man ved at opføre en stor sportsdome. Men Dubai er i det hele taget præget af mange byggerier, hvor der hele tiden skyder nye bygninger og vejanlæg i vejret.