En velfortjent juleferie er ved at være forbi for holdet. I morgen, torsdag, går det nemlig løs, når spillerne starter træningen kl. 10.30 i Telia Parken, som frem mod afrejsen til træningslejren i Dubai den 27. januar vil udgøre holdets træningsbase.

Træningspassene i Telia Parken er lukkede, men på lørdag afholder vi en åben træning kl. 10.30.

Torsdagens træning er dermed første skridt i forberedelserne til de kommende store opgaver for holdet, blandt andet den første hjemmebaneudfordring, Derby den 19. februar, efterfulgt af returkampen i 1/16-delsfinalen mod Ludogorets, hvor vi for første gang siden 2011 spiller europæisk efter vinterpausen i Telia Parken.