Fokus på AC Horsens
Efter 10 runder ligger AC Horsens ligger næstsidst med 5 point op til OB på tredjesidste pladsen, og inden sidste weekend så det bekymrende ud for østjyderne. Men søndagens sejr i Vejle – sæsonens første - fordoblede den hidtidige pointhøst og gav ny optimisme.
Et kig i historiebøgerne giver også AC Horsens lidt optimisme, hvis de ikke kigger alt for langt tilbage. De har nemlig vundet deres to seneste opgør i Parken - efter en stime på 12 kampe, der resulterede i én uafgjort og 11 nederlag.
I søndags blev sejren over Vejle på 3-1, efter at AC Horsens kun havde scoret 5 mål i de første 9 kampe. Af deres i alt 8 mål, er 3 scoret på straffe – og kun 2 af målene er faldet efter pausen.
Inden Vejle-sejren havde AC Horsens kun taget 3 point mod FC Midtjylland (2-2 hjemme), FC Nordsjælland (1-1 hjemme) og Lyngby (1-1 ude).
Dermed kunne de ikke leve op til den fornemme stime, som de sluttede sidste sæson af med. Deres 1-0-sejr i Parken den 8. marts - den første kamp helt uden tilskuere efter Corona-restriktionerne satte ind - blev lidt af et vendepunkt, for i sæsonens 9 sidste kampe vandt de 6 og spillede 3 uafgjort, inden de tabte 1-3 ude mod OB i den ene af to kampe om retten til en EL-playoffkamp mod AGF.
Trænerstatistik
Efter sidste sæson stoppede Bo Henriksen som Horsens-cheftræner efter seks sæsoner, heraf de fire seneste i Superligaen, og nu står Jonas Dal i spidsen for De Gule.
Bo Henriksen vandt sine 2 sidste FCK-kampe med AC Horsens, men havde indtil da 2 uafgjorte og 6 nederlag.
Jonas Dal har slået os en enkelt gang som Hobro-træner, da de første gang mødte os i Parken i 2014 og vandt 3-0. Siden tabte han de næste 6 kampe mod os, 4 med Hobro og 2 med Esbjerg.
Sydbank Pokalen
Efter udesejre over Næsby (3-0) og VSK Aarhus (4-2), har AC Horsens trukket AGF på udebane i 1/8-finalen 16. december.
Holdet
Matej Delac, Malte Kiilerich, Alexander Ludwig, Hallur Hansson og Louka Prip er startet inde i alle 10 kampe.
På søndag må AC Horsens undvære albaneren fra Glostrup, Lirim Qamili, der har samlet gule kort nok til en karantænedag.
AC Horsens har flest strafpoint i Superligaen med 229, efterfulgt af Lyngbys 196 og vores 167.
FCK og AC Horsens har som de eneste klubber fået tre røde kort i sæsonen (AC Horsens: Bjarke Jacobsen 2 og Kjartan Finnbogason, FCK: Carlos Zeca, Viktor Fischer og Mikkel Kaufmann).
I søndagens 3-0-sejr over Vejle startede AC Horsens med:
79 Jannik Pohl, 7 Kjartan Finnbogason
18 Lirim Qamili, 8 Bjarke Jacobsen, 10 Hallur Hansson (anf.), 9 Louka Prip
12 Rune Frantsen, 33 Alxsander Ludwig, 4 Malte Kiilerich, 11 Peter Nymann
1 Matej Delac
Golden Facts - præsenteret af Unibet AC Horsens har tabt 1. halvleg i 3 af deres seneste 4 udekampe F.C. København har scoret over 1,5 mål i 13 af deres seneste 19 hjemmekampe Spil med omtanke. |