Fokus på Galatasaray
Ti år efter at vi senest krydsede klinger med den tyrkiske storklub, så mødes vi igen onsdag aften i Istanbul, når begge klubber indleder Champions League-gruppespillet.
Mens vi deltager for sjette gang, er det 17. gang for Galatasaray. Det er lige så mange, som alle andre tyrkiske hold tilsammen og fortæller lidt, men ikke alt, om Galatasarays dominans i tyrkisk fodbold.
Ingen har flere nationale titler end deres 23 mesterskaber og 18 pokaltitler, men de seneste sæsoner har de ikke domineret i samme omfang som tidligere.
Sidste sæsons mesterskab var det første siden 18/19, og de har ikke vundet pokalen siden den sæson:
- 19/20: Istanbul Basaksehir mestre, Trabzonspor pokalvindere
- 20/21: Besiktas mestre og pokalvindere
- 21/22: Trabzonspor mestre, Sivasspor pokalvindere
- 22/23: Galatasaray mestre, Fenerbahce pokalvindere
Tilmed spillede Galatasaray slet europæisk sidste sæson, fordi de kun blev nr. 13 i ligaen i sæsonen 21/22.
Listen minder også om, at vi i de seneste sæsoner har gode erfaringer med tyrkiske titelholdere:
- 19/20: vi slog Istanbul Basaksehir sammenlagt 3-1 i 1/8-finalerne til Europa League (0-1 ude, 3-0 hjemme)
- 20/21: vi slog Sivasspor sammenlagt 7-1 i Conference League-playoff (2-1 ude, 5-0 hjemme)
- 21/22: vi slog Trabzonspor sammenlagt 2-1 i Champions League-playoff (2-1 hjemme, 0-0 ude)
Vi må dog, med al respekt, forvente en modstander af en lidt anden kaliber på onsdag, for Galatasaray har investeret markant i spillertruppen de seneste sæsoner med en række store stjernenavne. De kom dog ikke helt så let i gruppespillet, som disse cifre antyder:
- Q2 Zalgiris u 2-2, h 1-0
- Q3 Olimpija Ljubljana u 3-0, h 1-0
- PO Molde u 3-2, h 2-1
Molde var gode i den første playoffkamp i Norge og førte 1-0 og havde 2-2, indtil Galatasaray scorede til 3-2 i 93. minut. Historien gentog sig i Istanbul med 1-1 indtil 93. minut, før Galatasaray definitivt sikrede sit avancement.
I den hjemlige liga har Galatasaray dog lagt sig i spidsen med tre sejre og en uafgjort. Senest vandt de 4-2 hjemme over Samsunspor, hvor Carlo Holse kom på tavlen for sin nye klub med et frisparksmål til 2-3, inden Icardi øgede til 3-2.
Det fortæller Carlo mere om i denne podcast, hvor han også sætter lidt flere ord på tyrkernes styrker og svagheder.
Europæiske meritter
Som nævnt spiller Galatasaray Champions League-gruppespil for 17. gang. De har dog endnu ikke vundet en gruppe, men har fem andenpladser. Senest da vi tørnede sammen i 13/14, hvor de henviste Juventus til tredjepladsen, selv om Galatasaray selv tabte 1-4 og 1-6 til de suveræne gruppevindere fra Real Madrid.
Siden har de deltaget fire gange:
- 14/15: nr. 4 efter Dortmund, Arsenal og Anderlecht
- 15/16: nr. 3 efter Atlético Madrid og Benfica og foran Astana
- 18/19: nr. 3 efter FC Porto og Schalke 04 og foran Lokomotiv Moskva
- 19/20: nr. 4 efter PSG, Real Madrid og Club Brugge
Mens de sjældent er nået langt i Champions League, er de til gengæld gået hele vejen i UEFA Cupen og løftede pokalen - endda i Parken, hvor de den 17. maj 2000 slog Arsenal efter straffesparks-konkurrence (0-0 efter 120 minutter).
Det var en stor sæson for Galatasaray, der samtidig vandt The Double hjemme i Tyrkiet, og de slog også Champions League-vinderne Real Madrid med 2-1 i den efterfølgende Super Cup.
Cheftræner Okan Buruk
Galatasarays cheftræner kender Parken og F.C. København. Ikke kun fordi han i sin aktive karriere var med for Galatasaray i finalen i 2000, men han var også cheftræner for Istanbul Basaksehir, da vi mødte dem i 2020, hvor han førte dem til klubbens første mesterskab.
Efter svigtende resultater forlod han Basaksehir i starten af 2021, og i sommeren 2022 overtog han ansvaret i Galatasaray.
Som tidligere nævnt havde de haft en forfærdelig 21/22-sæson med en 13. plads, men Buruk gentog bedriften fra Basaksehir og førte Galatasaray til mesterskabet sidste sæson. Blandt andet efter en tyrkisk rekordstime på 14 sejre i træk.
Som aktiv i 00'erne og 90'erne nåede den nu 49-årige Okan Buruk ud over Galatasaray også at spille for Inter, Besiktas og Istanbul Basaksehir, og han repræsenterede Tyrkiet 56 gange på landsholdsniveau.
Truppen
Som nævnt har Galatasaray haft et ret vildt transfervindue og blandt andet hentet flere spillere fra med solid Premier League-erfaring.
Ud over at sikre sig Mauro Icardi på en fast aftale - efter sidste sæson at have lejet ham i PSG - har de hentet spillere som Wilfried Zaha (Crystal Palace), Hakim Ziyech (Chelsea) og senest Davinson Sánchez i Tottenham.
De har dog ikke engang markeret sig på holdet endnu. Zaha havde to indhop i august, Ziyech debuterede først i lørdags, hvor Sánchez sad på bænken og har endnu ikke fået debut.
Men lad os tage holdet fra en ende af. Hidtil har Okan Buruk ikke roteret specielt meget, men kørt med en ret fast stamme af spillere i sin foretrukne 4-2-3-1-formation, men truppen er rigeligt bred til, at han kan tillade sig at rotere.
Målmandsposten
I målet er argentinske Fernando Muslera anfører og alderspræsident med sine 37 år og også den, der har været suverænt længst i klubben, som han kom til i 2011 fra Lazio. Som backup hentede man i august den erfarne Günay Güvenc i Gaziantep.
I bagkæden er højre backen normalt den stærke franskmand, Sacha Boey. Victor Nelsson spiller centralt med den 29-årige Abdülkerim Bardakci, der kom til klubben i sommeren 2022 og fik tyrkisk landsholdsdebut i sommer.
Venstre backen er spanske Angelino, som man i juli lejede i RB Leipzig i juli. De havde et par år før hentet ham i Manchester City for angiveligt 30 mio. EUR, men sidste sæson var han udlejet til Hoffenheim.
Som nævnt står Davinson Sánchez klar i kulissen til at konkurrere om pladserne i det centrale forsvar, men hidtil har 28-årige Kaan Ayhan været "første-indskifter". Han blev lejet i januar i Sassuolo og er nu signet permanent - og det er altså en spiller, der har 51 A-landskampe for Tyrkiet, senest i 2022.
På den defensive midt indledte man sæsonen med Berkan Kutlu og Sergio Oliveira, men Kutlu er nu i Genoa, og Oliveira (der var med Portugal til EURO 2020) er henvist til bænken.
I stedet spiller nu Kerem Demirbay, som man i august hentede i Leverkusen, samt den tidligere Arsenal-spiller, Lucas Torreira, som kom sidste år, men i sommer døjede lidt med en skade og en europæisk karantæne i den første Molde-kamp efter et rødt kort mod Ljubljana.
Kerem debuterede for Tyskland tilbage i 2017 i en venskabskamp mod Danmark og fik også en landskamp mere det år. Argentinske Torreira nåede 89 kampe for Arsenal, efter de købte ham i Sampdoria i 2018, men siden udlånte ham til Atlético Madrid og Fiorentina, inden han sidste sommer skiftede permanent til Galatasaray.
På den offensive midtbane spiller Galatasaray normalt med Tetê og Kerem Aktürkoglu på kanterne og Dries Mertens som 10’er. Brasilianske Tetê kom i august fra Shakhtar og skubbede Baris Yilmaz ud på bænken, hvorfra han dog ofte kommer ind, og i lørdags fik Hakim Ziyech debut og truer også Tetês startplads.
Måske meget godt for norske Fredrik Midtsjø, at han for nylig skiftede til Pendikspor, hvor chancen for spilletid nok er væsentligt større. Men den tidligere Rosenborg-spiller nåede da lige at vise sig lidt frem ved at komme ind og score i udekampen mod Molde.
Dries Mertens, som efterhånden er blevet 36, har heller ikke spillet en hel kamp endnu, men starter inde hver gang. Han kom til Galatasaray sidste sommer efter ni sæsoner i Napoli, hvor han jo så gik glip af deres første Lo Scudetto siden 1990 - men til gengæld blev han i stedet mester med Galatasaray.
Efter 109 landskampe for Belgien stoppede han sin landsholdskarriere efter VM sidste år, men mødte Danmark flere gange og scorede bl.a. i Parken i en 2-0-sejr i Nations League i september 2020.
Sidst, men ikke mindst, ligger Mauri Icardi som før nævnt på toppen og scorer regelmæssigt. Han fik otte landskampe for hjemlandet Argentina for 5-6 år siden og han også et imponerende klub-CV lige fra Barcelonas akademi, La Masia, til Sampdoria, Inter og PSG. Franskmændene lejede ham ud til Galatasaray i sidste sæson, hvor han scorede 22 mål i 24 ligakampe.
Han bliver ofte taget ud i 2. halvleg, og så er nyindkøbte Cédric Bakambu (42 landskampe for DR Congo) eller Halil Dervisoglu (med 16 tyrkiske landskampe og en fortid i bl.a. Burnley og Brentford) klar til at tage over.
Nøglekamp?
Så der er nok at vælge mellem i Galatasaray, som endda kun er fjerdeseedet i gruppen! Derfor er det på papiret en nøglekamp i forhold til kampen om at skulle spille videre efter nytår.
Og hvem ved... det behøver jo ikke absolut være fra en tredjeplads i en gruppe, hvor Bayern München og Manchester United ikke har "brændt banerne" af i sæsonstarten. De mødes onsdag aften kl. 21 i München i en kamp, du ligesom vores kan se på TV3+ og Viaplay.
