Roony Bardghji

Fokus på OB

Slutspurt om Top 6
Med en placering som nummer 9 inden tredjesidste runde af Grundspillet, har OB umiddelbart ikke de bedste kort på hånden i kampen om at komme i Top 6, men i det meget tætte midterfelt har de kun tre point op til Randers på fjerdepladsen.

Der var OB selv oppe efter 15 runder, hvor de havde spillet syv kamp i træk uden at tabe. Siden fulgte tre uafgjorte og senest et nederlag i Farum, og det sendte OB fra fjerde- til niendepladsen.

Efter på søndag mangler OB at møde AaB hjemme og AGF ude.

Bortset fra en femteplads i 2018/19, er OB sluttet nr. 7 (to gange), 8 (tre gange), 9 (to gange) eller 10 (tre gange) i de seneste 11 sæsoner.

Indbyrdes statistik
I Odense har OB har vundet to af de seneste tre indbyrdes opgør, men i Parken er statistikken stadig slem set med fynske briller: OB's seneste sejr ligger knap 16 år tilbage, da de slog os 2-1 i pokalfinalen den 17. maj 2007.

Ser vi bort fra pokalen, vandt OB senest i Parken den 2. august 2003, og har siden har de ikke vundet i 25 Superligakampe (15 FCK-sejre og 10 uafgjorte).

Pep Biel
Pep Biel scorede til 1-0, da vi senest mødte OB i Parken og vandt 2-0 i februar 2022. Foto: Getty Images


OB Superliga-statistik
Flest kampe fra start: Jeppe Tverskov 18
Flest kampe herefter: Bjørn Paulsen og Jørgen Skjelvik 17
Flest gange indskiftet: Aron Thrándarson 11
Flest gange udskiftet: Mads Frøkjær 12
Flest mål: Bashkim Kadrii 5
Flest assist: Bashkim Kadrii og Issam Jebali 3

Senest startede OB således, da de tabte 2-4 i Farum:

Sabbi
Frøkjær, Skyttä, Minteh
Manneh, Tverskov
Adelgaard, Skjelvik, Ivancevic, Grubbe
Bernat

Cheftræner Andreas Alm må på søndag undvære Yankuba Minteh, der afsoner den første af to spilledages karantæne.

 

Kilder: nipserstat.dk, superstats.dk, Stats Perform/OPTA