Foley, Sigurdarson og Lindbjerg stopper i F.C. København
Kampen mod Hobro bliver sidste arbejdsdag som FCK-spillere i denne omgang for Kevin Foley, Björn Sigurdarson og Lasse Lindbjerg, som alle stopper, når deres nuværende aftaler udløber her i sommer:
- Lasse har ydet en stor indsats som sparringspartner og holdkammerat i den daglige træning. Han kender klubben rigtigt godt og har udfyldt sin opgave godt. Vi er glade for, at Lasse bliver omkring klubben i en rolle omkring School of Excellence, hvor han skal forfølge sin ambition om at blive behandler. Det er klart en win/win, for han er en god mand for klubben, siger Ståle Solbakken, der også takker Kevin Foley og Björn Sigurdarson for deres indsats for F.C. København:
- Kevin blev hentet ind, fordi der var usikkerhed omkring Christoffer Remmers skade, men han var uheldig at blive skadet i sin læg samtidig med, at Remmer kom tilbage. Den skade har ødelagt hans ophold sportsligt, men vi takker ham for hans altid gode attitude og indstilling. Jeg ved også, at Kevin har været glad for sit ophold i København, selvom det sportslige har trukket ned.