Forårspremierer: Ubesejrede i de seneste otte
Efter fem år i træk at have indledt Superliga-foråret med en hjemmekamp, så indleder vi i år på udebane i Esbjerg.
Vi har én gang før haft Superliga-forårspremiere i Esbjerg, da vi søndag den 11. marts 2007 spillede 0-0. I år har vi for første gang forårspremiere på en fredag.
Ubesejrede i de seneste otte forårspremierer
Fra 1999-2003 vandt vi ingen af vores forårspremierer i Superligaen, men siden 2004 har vi kun tabt to af 16: 0-3 i Brøndby i 2006 og 0-2 hjemme mod FC Midtjylland i 2011. Begge sæsoner endte vi dog som danske mestre.
Siden 2011 har vores forårspremierer givet fem sejre og tre uafgjorte, og især de seneste to var målrige: 5-1 over Randers FC i 2019 og 6-1 over OB i 2019, begge i Telia Parken.
Vores seneste forårspremiere på udebane var 1-1 i AGF i 2014.